Det er ikke reglerne om kildebeskyttelse eller det, at medierne giver magthavere kildebeskyttelse, der i dag møder kritik fra Jyllands-Posten og Berlingske i kølvandet på gårsdagens historie i Ekstra Bladet om, at tidligere spindoktor for den daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V), Peter Arnfeldt, skulle have videregivet fortrolige oplysninger til avisen om Helle Thorning-Schmidts skatteforhold. Det er derimod Ekstra Bladets gradbøjning af kildebeskyttelsen, der får panderynkerne frem.

"Ekstra Bladets brud på et løfte om kildebeskyttelse er meget betænkeligt. Det åbner for en glidebane mod, at kildebeskyttelsen udhules. Der er ved at brede sig en underlig relativering af begrebet kildebeskyttelse. Noget med, at den ikke kan gives til "magtens folk". Dén skelnen er opfundet til lejligheden af redaktører, der hellere vil være politikere, og som pludselig ser sig selv som riddere af en retfærdig sag, og som allierer sig med myndigheder og øvrighed. Men medierne skal netop stå frit - og frit til alle sider. Medierne må aldrig teame op med statsmagten; heller ikke når det gælder "magtmisbrug". Hvem siger i øvrigt, at redaktøren har ret i sin vurdering, at der nok er optræk til "magtmisbrug"?" lyder det fra Jørn Mikkelsen i en kommentar.

På Berlingske er chefredaktør Tom Jensen enig.

"Jeg er ikke kritisk over for Ekstra Bladets afsløring af muligt magtmisbrug. Jeg er kritisk over for, at man først indgår en aftale om kildebeskyttelse og derefter bryder den. Reglerne for kildebeskyttelse er gode og klare," siger chefredaktør Tom Jensen.

”Magthavere skal også kunne få kildebeskyttelse, men bliver man kontaktet af en person, der vil videregive oplysninger, hvor der kan være tale om magtmisbrug, så skal man gøre sig meget grundige overvejelser, inden man vælger at give kildebeskyttelse. Det er dér eftertanken bør ligge i denne sag," siger Tom Jensen, der medgiver, at Ekstra Bladet også har overvejet sagen nøje, da man fik oplysningerne tilbudt for et år siden, men ser det også som et klokkeklart eksempel på, hvornår alarmklokkerne bør ringe i forhold til muligt magtmisbrug.

"Det kan næsten ikke blive mere klassisk end i dette tilfælde," siger Tom Jensen, der i modsætning til Ekstra Bladet mener, at sagen ikke ændrede sig så væsentligt i fredags, at det berettiger til at bringe historien nu.

"Jeg mener, at historien burde have været skrevet sidste år. I stedet vælger man at bryde med kildebeskyttelsen nu, og så kommer det til at ligne en situation, hvor man som medie kan forhandle og bryde med kildebeskyttelsen, når det er mere betimeligt, og det er en skadelig manøvre for mediernes troværdighed og mulighed for at indgå aftale om kildebeskyttelse."

Som andre har været inde på i dækningen trækker Jørn Mikkelsen også en parallel til lækage-sagen, hvor TV 2 blev kritiseret - bl.a. af Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen - for at beskytte kilden til fortrolige oplysninger om danske jægersoldaters mission til Irak. TV 2 fik i begyndelsen af året Højesterets ord for, at det var i orden at stå fast på kildebeskyttelsen, men forinden havde Byretten afgjort, at kilderne skulle frem på bordet.

"Relativeringen af kildebeskyttelsen begyndte med lækage-sagen og fortsætter nu med skattesagen. Naturligvis kan man give kildebeskyttelse til magtens folk, hvis man skønner det nødvendigt," siger Jørn Mikkelsen, der nævner Watergate som et indlysende eksempel, hvor kildebeskyttelsen af en magtens mand, vicedirektør i FBI Mark Felt alias 'Deep Throat', var afgørende for, at regeringens ulovlige aflytninger af politiske modstandere blev afsløret.

"Man giver kildebeskyttelse, eller man giver ikke kildebeskyttelse. Hvis man gør, er det fordi man ønsker at fremlægge oplysninger, som man kun kan skaffe til veje ved at yde kildebeskyttelse, og så er det helt underordnet, hvem der beskyttes. Forud skal gå en nøje kildekritik og afvejning af, om sagen er vigtig nok og personen troværdig nok - herunder naturligvis, om der er udsigt til magtmisbrug eller viderebefordring af ulovlige oplysninger. At redaktører nu tiltager sig retten til at vurdere, hvornår man lige finder det opportunt at bryde kildebeskyttelsen, viser bare, hvor politiseret en stor del af journalistikken er blevet. Med kildebeskyttelse er og bliver det lige som at være gravid; enten eller."

Hverken Tom Jensen eller Jørn Mikkelsen ser sagen som noget, der giver anledning til selvransagelse eller indskærpelse af praksis vedr. kildebeskyttelse på de to dagblades redaktioner.

"Vi praktiserer en sund skepsis og en offensiv kildekritik i forhold til kilder, der ønsker at prakke os noget på. Vi har lige siden spindoktorerne for alvor holdt deres indtog på Christiansborg praktiseret skærpet opmærksomhed omkring netop deres mål og metoder. De får kildebeskyttelse, hvis vi på redaktionen vurderer, at deres oplysninger er vigtige, og hvis vi ikke kan skaffe oplysningerne ad anden vej," siger Jørn Mikkelsen.

- LR