Rushy: Ekstra Bladet lider af pinlig sensationslyst

Med Carsten Hansen-sagen anklager journalist og debattør Rushy Rashid Ekstra Bladet for at have nået bunden i jagten på sensationer.
MediaWatch

Journalist og debattør på Politiken, Rushy Rashid Højbjerg, krummede tæer da hun læste forsiden på Ekstra Bladet d. 23. november: ’Stangstiv minister: sex-chikane til julefrokost’.

”Hvorfor er det lige, at en sag, der er afsluttet med et forlig, rager alle os andre?” spørger hun i et debatindlæg i Politiken i dag.

”Hvem af os har ikke en pinlig sag i bagagen? Hvem af Ekstra Bladets journalister og (chef)redaktører tør kaste den første sten? Det ligner og klæder ikke Ekstra Bladet at være så snerpede i jagten på sensation,” skriver hun.

Hun roser Ekstra Bladet for at have spillet en afgørende rolle i mediebilledet engang, men anklager nu avisen for at have nået bunden med Carsten Hansen-sagen.

”I har spillet en helt enestående og afgørende rolle i det det danske mediebillede. Den frække vagthund, der bed bøffer ud af magthavernes rumper; der ’tør, hvor andre tier!’. Nu er I ved at udvikle jer til en savlende skødehund, hvis tænder løber i vand med udsigten til et stykke billig skærekage – ’vi går efter alt under bæltestedet’.”

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også