Jyllands-Postens ansv. chefredaktør Jørn Mikkelsen undrer sig over, at dagbladene så beredvilligt forærer deres ekspertise væk i tv-studiets spotlight, når nu øvelsen i disse år handler om at tage penge for unikt indhold.

“Brandingværdien” opvejer næppe den værdifulde redaktionelle tid, der bruges på tv, mener han. 

“Vi har ikke meldt os ud, men vi er mere restriktive end andre dagblade. Det er en regel, at journalister, der optræder i tv skal have redaktionsledelsens godkendelse, og vi vurderer fra gang til gang, om avisen har en interesse i det. Så det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt den enkelte journalist synes, det kunne være spændende at komme på tv,” siger Jørn Mikkelsen og tilføjer polemisk:

“Der står i journalisters kontrakter, at man ikke må arbejde for konkurrerende medier. Ingen kunne drømme at skrive en artikel i en anden avis, men man stiller gerne op på tv og afleverer det samme indhold, som man ville have afleveret i en artikel. Det er grotesk.”

Jyllands-Postens politik, når det gælder tv-optrædender er overvejende, at avisens medarbejdere stiller op, når det drejer sig om brancherelaterede emner, såsom i Presselogen. Men derudover er det primært i forbindelse med avisens egne solohistorier, som med Ole Sohn og DKP-historien, at den vil bruge tid på det.

“Det er ikke det samme som, at vi ikke i ny og næ optræder i andre sammenhæng. Men grundlæggende bruger vi vores krudt på at lave vores avis,” siger Jørn Mikkelsen.

Trods opmærksomheden på, at avisens indhold skal koste - principielt også når det er æterbårent - betyder dog ikke, at Jørn Mikkelsen bebrejder de elektroniske mediers brug af dagbladenes medarbejdere og nyheder for oplagsfaldene.

“Det tror jeg ikke har en betydning, men News har forstærket kravet om, at aviserne må sætte sig ud over døgnets begivenheder, og at vi i avisen primært bringer Jyllands-Postens egenhistorier.”

Knudsen: News profilerer bestemte personer
Hos kollegaen på Berlingske, ansv. chefredaktør Lisbeth Knudsen, er holdningen til at dele de kloge ord ud på News og i andre tv-sammenhæng noget blødere i kanten.

Berlingske har en kontrakt med TV 2 om levering af finansstof, men også når der ikke er penge involveret, har det en høj værdi for avisen, at deltage i debatter og lignende, mener Lisbeth Knudsen.

“Det er jo tilladt for dagbladene at sige nej tak, når det gælder om at bidrage som ekspert eller kommentator. Det gør vi også, for der er en meget stor efterspørgsel, og det er begrænset, hvor meget vi tidsmæssigt kan bruge på det. Men det er en måde at profilere bestemte personer på, som vi synes har en særlig ekspertise, og som folk så lærer at kende via levende billeder på tv, frem for kun at kende dem fra avisen og nettet,” siger Lisbeth Knudsen

Regnestykket falder ud til News' fordel
Ligesom Jørn Mikkelsen, mener Lisbeth Knudsen heller ikke, at nyhedsstrømmen på særligt News betyder, at nogle læsere erstatter deres avis-abonnement med en tv-pakke, der inkluderer News.

“Nej, det tror jeg ikke, men det er klart, at vi forærer tv-stationerne en masse gratis sendetid ved at optræde på den måde. Det er der ingen tvivl om, og det gør vi kun, så længe vi synes, at det giver en nytteværdi.”

Hvordan måler man konkret den nytteværdi - den afspejler sig jo tilsyneladende ikke i oplaget?

“Det har ingen effekt at optræde en eller to gange på tv, men enkeltpersoner bliver i større udstrækning en del af vores brand, og når de deltager i den offentlige debat og profilerer, hvad Berlingske står for, har det en virkning på, hvordan vi opfattes i mediebilledet,” siger Lisbeth Knudsen.

Hvem har mest fordel af, at dagbladenes eksperter optræder på News - har I det, eller har News?

“De har større fordel af, at vi er med til at professionalisere deres sendeflade ved at være til stede med eksperter, som er klar til at rykke hurtigt, end vi har af brandingværdien ved at være på, hvis man skulle gøre regnestykket op,” slutter Lisbeth Knudsen.

News har øget dagblades fokus på kommentatorer
Mark Ørsten, studieleder for Journalistik på RUC, som har forsket i kommentatorer, mener, at dagbladene vinder mere, end de taber ved at flette fingre med News.

“Informations chefredaktør Christian Jensen sidder for eksempel tit på News om morgenen. Det giver Information en reklameværdi, for det faktum, at han sidder der, betyder, at mange bliver opmærksomme på avisen, så det er et udmærket sted at brande sig for nicheaviser, men bestemt også for de større dagblade,” siger Mark Ørsten, som ikke køber forestillingen om, at News har en andel dagbladenes oplagsfald.

“Et nyt medier betyder ikke, at de gamle medier dør. De har forskellige publikummer, eller også har de brugere, som først ser News og læser avisen senere.”

Desuden har dagbladene tilpasset sig den medievirkelighed som blandt andre News har været med til at skabe.

“Fra at der kun var få politiske kommentatorer på aviserne, har de alle sammen en nu. Det sker jo også for at få et ansigt på avisen, som kan komme på tv, og avisernes kommentatorer er langt mere kendte end deres journalister. Alle ved, hvilken avis Peter Mogensen, Thomas Larsen og Helle Ib hører til, men ingen kan placere de bedste politiske journalister. Så det har været en måde at få sig selv i tv på og at komme i kontakt med et andet publikum. Tv er jo stadig det mest benyttede medie, og det medie som flest mennesker får deres nyheder igennem både når det gælder en nichekanal som News og nyhedsudsendelserne på DR og TV 2,” siger Mark Ørsten.

Det kan ikke hidse ham voldsomt op, at News og andre elektroniske medier forventer, at dagbladene stiller op med eksperter kvit og frit.

“I forvejen kommer mange af historierne i tv jo fra aviserne. Medierne er en del af et økosystem, hvor de er afhængige af hinanden. News får udfyldt fladen, og dagbladene får gjort opmærksomme på, at de eksisterer samtidig med, at deres profiler får oparbejdet deres personlige brand. Det kan de enkelte medarbejdere så også nyde godt af.”

- TBH