Når et nyt år starter, skal Dagbladet Børsen også prøve noget helt nyt; nemlig at lære læserne bedre at kende, lyder det fra avisens journalistiske chefredaktør Niels Lunde.

“Vi sætter et arbejde i gang med læseranalyser. Dem er der masser af i forvejen, men de har primært været kommercielt begrundede, derfor skal vi have nogle, der er redaktionelt interessante. Det bliver et større projekt, som også inddrager medarbejderne, for noget så vigtigt som journalistisk udvikling kan kun lade sig gøre, hvis journalisterne er med til det,” siger Niels Lunde.

Tankegangen og ideen er ikke ny for Niels Lunde, for som ansv. chefredaktør for Berlingske Tidende fra 2002 til 2007 gennemførte han projektet Tættere på læserne (TPL), der opstillede tre kernelæsere, som journalisterne skulle have i baghovedet, når de skrev deres artikler.

De tre arketypiske kernelæsere blev kaldt Henrik, Dorthe og Jacob, og ikke alle journalister var lige begejstrede for det bekendtskab. Øvelsen ændrede heller ikke ved, at Berlingske Tidendes oplag i lighed med de øvrige morgenaviser fortsatte sit fald op gennem 0’erne.

Berlingske-læserundersøgelser var kriseøvelse
Men Niels Lunde mener ikke desto mindre, at det er nødvendigt at vide mere om Børsens læsere, før man kan give dem en avis, de ikke kan undvære.

“Vi skal have meget fokus på vores læsere, seere og brugere. Det er logik, at man i andre dele af erhvervslivet tænker på kunden, men i mediebranchen er det stadig ikke helt inde under huden. Det var det jeg forsøgte på Berlingske Tidende, men det er stadigvæk en kulturel udfordring for journalister at tænke på læserne på den måde, hvor man kommer helt ind i maven på dem, for vi er mere vant til at tænke på vores konkurrenter og vores kilder. Så det kræver en stor selvtillid at se bort fra alt det og fokusere på læserne,” siger Niels Lunde.

Men skal man give læserne, hvad de vil have, eller skal man hellere prøve at udfordre dem?

“Det er en evig diskussion, og mange tror, at ‘tættere på læserne’ på Berlingske Tidende handlede om at give læserne, hvad de ville have, men det skal vi bestemme ud fra journalistiske kriterier, for læserne ved det ikke selv. Naturligvis skal en avis udfordre sine læsere. Men i mine øjne skal man samtidig, selvom det er politisk ukorrekt at sige, bekræfte læserne i, at de er i et univers, de føler sig hjemme i. Det gør man ved at tilbyde dem et holdningsunivers, der afspejler dem, og det er Politiken, der har sat sig på de “moderne fællesskabsorienterede” læsere, det bedste eksempel på i øjeblikket,” siger Niels Lunde.

Han understreger, at øvelsen bliver anderledes på Børsen, fordi den i forvejen er en fokuseret avis for erhvervslivet og en økonomisk succes. Derfor bliver det ikke en kriseøvelse, som det var på Berlingske Tidende.

Konkrete mål for, hvad oplag og læsertal skal lyde på som led i den journalistiske opgradering af avisen, han skal stå i spidsen for, vil han ikke ind på. Sikkert er det dog, at et højt oplag ikke længere i sig selv betragtes som et succeskriterie på avisen, og adm. direktør og ansv. chefredaktør Anders Krab Johansen forventer, at det vil lige på omkring 70.000 ved årsskiftet. Læsertallet samt Børsens brugere på Ipad og andre digitale platforme skal derimod helst vokse.

- TBH