Det er ikke udelt begejstring, der præger to medieanalytikeres vurdering af, hvad en eventuel fusion eller opkøb mellem JP/Politikens Hus og Berlingske Media kan afstedkomme af økonomiske gevinster, selvom den skulle vise sig at få konkurrencemæssigt grønt lys.

“Jeg har vanskeligt ved at se, at en fusion af de to ville ændre så meget,” siger Henrik Schultz medie- og aktieanalytier i investeringsbanken Argo Securities.

“De samarbejder på en del områder allerede. Når det gælder besparelser, er Berlingske Medias koncernstab nu så slank, som den kan blive, så de omkostninger er væk. JP/Politikens Hus kan måske drives mere effektivt, og via en fusion bliver det måske nemmere at tage konsekvensen af den hårde konkurrence i Århus mellem Stiften og Jyllands-Posten ved at lukke en eller flere titler,” tilføjer han.

For mange dagblade på markedet
Men Henrik Schultz vurderer ikke, at en fusion mellem to dagbladshuse, der begge er strukturelt udfordrede af forbrugernes nye medievaner, bliver en gevinst for dem.

“Problemet er stadig, at der er så mange små bladhuse og gratisaviser, som gør, at de danske betalingsaviser fortsat står svagere i læsermarkedet og derfor også i annoncemarkedet.”

Er der for mange avistitler på markedet?

“Ja, i forhold til hvad danskerne er villige til at bruge og betale for. Ud over at det udtynder antallet af læsere og betalingsviljen, så udtynder det også annoncegrundlaget, at der er så mange.”

Redaktionelle besparelser mulige
Heller ikke John G. Sørensen, partner og medieekspert i PwC tror på, at der er store fordele at hente ved en fusion, med mindre man er klar til en kraftig rationalisering på den redaktionelle front.

“Dobbeltdækningen af samme begivenheder kan rationaliseres. Det er et overgangsfænomen, at tre morgenaviser skal dække samme begivenhed. På et tidspunkt vil en journalist skulle dække det for flere medier, så den samme grundresearch versioneres til forskellige medier og platforme for andet er ikke rationelt, hvis aviserne har samme ejer. Ideen om, at man har en redaktion, der tager sig af trykte medier og andre af den digitale side varer heller ikke ved. Så dagbladene kan spare nogle journalister ved at fusionere, men de sparer ikke så meget på tryk og distribution, for der har de allerede samarbejde,” siger John G. Sørensen.

Han anser ikke et opkøb eller fusion mellem landets to store bladhuse for usandsynligt.

“Det Berlingske hus er jo ejet af nogle, der har det finansielt noget anstrengt og sidder med nogle bankaftaler, der gør, at det kan være bankerne, der på et tidspunkt beslutter, at nu skal der ske noget i form af frasalg. Så det kan sagtens ske, men det vil være nogle kæmpe kameler at sluge for bladhusene. På den anden side var en fusion mellem Jyllands-Posten og Politiken også utænkelig, indtil den skete,” siger John G. Sørensen.

Dagblades selvforståelse i konflikt profit
JP/Politikens Hus mener vel netop, at deres overlevelse hviler på at bevare de unikke dagblade ved at have skarpt opdelte redaktioner og redaktionelle profiler - har de ikke en pointe med det?

“Dagbladenes selvforståelse er, at de hver især er meget forskellige, og det kan lederartiklerne og de redaktionelle prioriteringer jo også være, men på meget af stoffet giver det ikke mening, at man ikke udnytter det samme journalistiske arbejde i flere medier og på flere platforme,” siger John G. Sørensen.

Han har tidligere gjort opmærksom på, at JP/Politikens Hus' 2010-overskud på 267 mio. kr. før skat, men i underkanten sammenlignet med andre brancher.

JP/Politikens Hus' adm. direktør Lars Munch giver analytikerne ret i, at konsolidering på mediemarkedet er nødvendig, men han er ikke enig i deres kritik af, at den side af sagen går for langsomt blandt andet som følge af ejerskabskonstruktioner som fondseje. Den hidtil største konsolidering på mediemarkedet skete nemlig mellem to fondsejede medier, Jyllands-Posten og Politiken, tilbage i 2003, lyder det fra Lars Munch.

- TBH