Læsertal: Fyns Amts Avis kæmper fortsat

Fyns Amts Avis er bundproppen i den seneste læsertals måling fra Gallup baseret på et snit af juli-september.
MediaWatch

Læsertallene er også i de seneste læsertal fra Gallup hårde ved Fyns Amts Avis. De viser, at næsten en femtedel af læserne er væk, når man ser på et gennemsnit af juli til september i år sammenlignet med sidste år. I faktiske tal drejer det sig om et fald på 8.000 læsere.

Dermed er Fyns Amts Avis nede på 34.000 læsere og tegner sig for det laveste antal læsere og det højeste læsertab i procent af alle dagbladene i målingen.

Avisens oplagstal begyndte at dykke efter sammenlægningen af medarbejderstaben i de to fynske avishuse i det fælles udgiverselskab Fynske Medier. Oplaget faldt med 12,3 pct. i 1. halvår 2011, men læsertallet har holdt sig nogenlunde stabilt på mellem 40-45.000 læsere. Sommermånederne juni, juli og august gav til gengæld dyk på ned til cirka 35.000, og det niveau varer ved ind i september.

I den modsatte ende af skalaen står Kristeligt Dagblad endnu engang for en vækst i læsertallet på næsten 13.000, i faktiske tal er det en stigning på 13.000 læsere.

Også Dagbladet Ringsted, der er en del af Sjællandske Medier, fastholder sin vækst fra forrige måling med en fremgang på 11,2 pct. til 60.000 læsere.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også