Ny business-sektion i Berlingske

I morgen ser den nye sektion Berlingske-sektion 'Business Innovation' dagens lys - det ugentlige tillæg vil stille skarpt på vækst i erhvervslivet.
MediaWatch

Efter nedlæggelsen af Berlingske-ejede 'Erhvervsbladet' i slutningen af sommeren, har mediehuset i morgen premiere på sektionen 'Business Innovation' i Berlingske, der skal integrerere nogle af Erhvervsbladets stofområder i avisens erhvervssektion.

“Vores ypperste ambition er, at blive nær ven og nødvendig sparringspartner med hele den del af det danske erhvervsliv som er i vækst og udfordrer de gammelkendte måder at drive forretning på. Vi vil levere inspiration og indsigt til udviklingen af dansk erhvervsliv,” siger redaktøren for den nye sektion, Morten Asmussen, der er tidligere chefredaktør for Erhvervsbladet, i en pressemeddelelse.

Business Innovation vil koncentrere sig om de virksomheder, der driver væksten i danske erhvervsliv med særlig fokus på underskoven af nye virksomheder. Sektionen bliver på 20-24 sider og vil forsøge at skabe et overblik over, hvilke brancher der skaber vækst, hvem der klarer sig godt, og hvad de har gjort for at opnå succes.

- CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også