Som MediaWatch tidligere har kunnet fortælle, bør den nye mediestøtte, ifølge Dyremose-udvalget, fordeles efter hvor mange redaktionelle udgifter de trykte aviser har uafhængigt af platform. Det giver et samlet plus på støttekontoen for morgenaviserne i forhold til, hvad de modtager via distributionsstøtten, da de har store net-redaktioner.

Et støtteloft på 20 pct. skal dog sikre, at de ikke løber med for stor en andel af støtten. Det skriver Politiken, som har set et udkast af mediestøtterapporten, som bliver offentliggjort ved et pressemøde kl. 10 i dag.

Mediestøtteudvalget tager kun udgangspunkt i en omfordeling af distributionsstøtten, der beløber sig til cirka 350 mio. kr. årligt - det vil sige under ti pct. af den samlede mediestøtte på over 6 mia. kr., som primært går til DR og TV 2-regionerne.

Dagbladsnævnet ser dog ud til at blive omlagt til et Medienævn, som kan støtte etableringen af nye netmedier med 13 mio. kr.

Blandt gratisaviserne får kun Metroxpress og 24timer distributionsstøtte i dag, men deres samlede redaktion på 40 mennesker vil føre til en reduktion af støtten, som i dag er på 38 mio. kr. Det skal ske med en overgangsordning på fem år.

De journalistiske medier, der ønsker støtte, skal have minimum fem journalister ansat. Støtten fordeles efter, hvor høj en lønsumsudgift medierne har.

Jo flere penge mediet bruger på løn til journalister, desto højere støtte.

Mindst 50 pct. redaktionelt indhold
Ud over minimumskravet til antallet af journalister, skal de støtteberettigede medier ligesom i dag bestå af 50 pct. redaktionelt indhold og mindst halvdelen af det indhold skal behandle politik og samfundsforhold. Derudover skal et af en bred vifte af emner som f.eks. kultur, sundhedsforhold, erhvervsforhold, naturvidenskab og teknologi indgå.

Støtten knyttes dog ikke til andelen af egenproduceret indhold, da det vil være for svært at tælle op og kontrollere, ifølge Udvalget, skriver Politiken. Her kan der måske ligge en håndsrækning til Ritzau, fordi medierne dermed ikke selv behøver at producere det støtteberettigede redaktionelle indhold, men for eksempel kan købe sig til det hos et nyhedsbureau.

Støtten til journalisterne knyttes dermed ikke til årsværk - altså antallet af journalister - men til, hvor høj løn der udbetales. At knytte støtten til lønsummen har tidligere mødt stærk kritik blandt andet fra Newspaq-direktør Kristoffer Gravgaard, der mener, at det i praksis vil betyde, at støtten vil give endnu højere løn til de journalisterne frem for at støtte journalistikken.

- TBH