“Skrig og skrål” ledsagede gratisaviskrigen i 00erne, “men så døde det hen”, siger Kim Minke, tidligere rektor fra Journalisthøjskolen og forfatter til bl.a. ‘Aviskrigen’, når han ser tilbage på gratisavisernes betydning for mediemarkedet ti år efter lanceringen af Metroxpress i Danmark.

“I starten fik Metro-fænomenet en stor virkning, som blev forstærket af, at islændingene kom med deres husstandsomdelte gratisavis. Det blev der tabt mange penge på. Men i dag fylder gratisaviserne ikke så meget i folks bevidsthed - eller rent fysisk, fordi der er færre af dem. De er også blevet tyndere bemandet,” siger Kim Minke.

Piet Bakker, forsker i gratisaviser ved Amsterdam Universitet, mener dog ikke, at man kan affeje gratisavisernes betydning så let.

“Gratisaviserne ændrede virkelig de betalte dagblades læsertal. Danmark er måske et af de to lande, der sammen med Island har udvist en hvis substitution - sikkert på grund af den høje kvalitet af henholdsvis Nyhedsavisen og Frettabladet, kombineret med de højeste avispriser i Europa og en vis grad af avisudbringning,” siger Piet Bakker og tilføjer:

“Selv efter Nyhedsavisen var væk - indså flere, at de kunne undvære en betalt avis, men gratisaviserne fremskyndede formentlig kun den udvikling. Uden gratisaviser ville oplagstabet være mindre, men det ville stadig være der. I Norge og Tyskland, der ikke har gratisaviser, ser man jo også et oplagsfald.”

Yngre læsere
Avislæserne er altså blevet færre, men til gengæld er de også blevet yngre, påpeger Piet Bakker.

“Uden gratisaviser, ville avislæserne generelt være meget ældre, så de har lykkedes med at nå et publikum, de betalte dagblad aldrig ville kunne nå.”

I begyndelsen mente nogle forskere, at gratisaviserne kunne blive de svage læseres og de unges indgang til “det rigtige” avismedie i form af de betalte dagblade, men migrationen udeblev, og det gjorde journalistiske ambitioner på gratisaviserne også hen ad vejen, mener Kim Minke.

“Gratisaviserne nåede at gøre en masse skade, men de fik langsigtet værdi for avislæsningen, selvom der var skønne tanker og fine produkter i starten. I dag er det jo forholdsvis beskedent, hvad de tilfører nyhedsbilledet.”

Gratisaviskrigen - nødvendigt onde eller overkill?
Afdøde Tøger Seidenfaden var en af de chefredaktører, som holdt på, at det var nødvendigt for dagbladene at gå offensivt ind i gratisaviskrigen, som løb op i flere hundrede millioner for de danske koncerner, fordi man ikke vidste, hvor dyb Nyhedsavisens krigskasse var.

Det argument kan Kim Minke godt følge.

“I forhold til den islandske indsats, var det ikke nødvendigt at lave hustandsomdelte konkurrenter, for en nogenlunde grundig analyse af, hvad det koster, ville have sagt enhver, at den idé ville gå i sig selv igen. Men det kan have været kræfterne værd at gå kraftigt imod Metroxpress, selvom den i dag er reduceret til en mindre kommerciel og publicistisk størrelse. Den udvikling ville den måske have gennemlevet alligevel uden dagbladenes modtræk, men det er kontrafaktisk historieskrivning, som er svær at forholde sig til,” siger Kim Minke.

Han står bag bogen ‘Aviskrigen’ der udspillede sig mellem morgenaviserne i 1990erne, men det er for søgt at trække paralleller til gratisaviskrigen - omend der er visse fællestræk.

“Det er jo helt forskellige situationer og omstændigheder, så det eneste de to aviskrige har til fælles er, at det handlede om konkurrence og folk, der brænder penge af, mens en fornuftig forretningsplan og strategi nok kunne have båret dagbladene bedre igennem for færre penge,” siger Kim Minke.

- TBH