“Jeg synes, det er en ærgerlig udvikling,” siger Kim Minke, tidligere rektor for Journalisthøjskolen og forfatter til ‘Aviskrigen’, om den seneste udvikling i Ritzaus Bureau, hvor fire medievirksomheder indtil videre har trukket sig fra samarbejde.

“Som sædvanlig på medieområdet har vores svenske og norske venner fundet bedre løsninger på kriser, som de også har klaret sig bedre igennem,” siger Kim Minke og peger på, at de nationale nyhedsbureauer NTB i Norge og TT i Sverige har en aktieselskabsstruktur, hvor ejerkredsen har tilladt mere forretningsudvikling i retning af billedbureauer, færdige avissider og lignende.

“I vores nabolande mener man stadig, at der er værdi i at have et stort medieejet nyhedsbureau. Derfor er de kommet igennem de uenigheder, der altid vil være mellem konkurrenter. I Danmark er resultatet, at samarbejdet falder fra hinanden. Det taber vi alle sammen på, for flere bureauer vil hverken være lige så gode økonomisk og nyhedsmæssigt som et bureau. Det er hverken Lisbeth Knudsens skyld eller Ritzau-bestyrelsens skyld, det er den samlede sum af handlinger, der har ført til det,” siger Kim Minke.

Flere aktører gi'r ikke højere kvalitet
Selvom flere nyhedsbureauer kan føre til mere mangfoldighed i nyhedsdækningen, mener han ikke, at det danske marked er stort nok til at sikre en høj journalistisk standard, når bureauerne er spredt på flere aktører.

“I små lande er det endnu mere vigtigt, at man finder fælles løsninger, hvor man kan. Det giver besparelser og gør, at man får en bedre nyhedsdækning, end hvis omkostningerne skal bæres i mindre enheder. Så det er forretningsmæssigt ærgerligt, og vi kommer kollektivt dårligere ud af det,” siger Kim Minke.

Ritzau-lim har samfundsværdi
Der er også en kulturbærende værdi ved et nationalt nyhedsbureau, mener han.

“Et nationalt nyhedsbureau er en del af den lim, der holder et samfund sammen, og det er et af fokuspunkterne for en nation, som sikrer dækningen af dets kulturelle sprogområde. Nu får vi i stedet et nyhedsbureau, der måske drives af Berlingske Media. De kan så måske trække på medierne i andre dele af Mecom-koncernen, men Berlingske Media er en stor bid at tage ud af Ritzau-samarbejdet,” siger Kim Minke.

Er det ikke svært at sammenligne situationen på det danske mediemarked med Sverige og Norge - det svenske marked er jo større og Norge er mindre hårdt ramt af de strukturelle ændringer på printmarkedet, som man ser i Danmark?

“Man vælger jo en løsning nu, som totalt set bliver dyrere for alle. Norge og Sverige har også vanskelige markedsvilkår, og der er endda større mediekoncerner end i Danmark, som har en meget hård konkurrence indbyrdes. Det har ikke forhindret dem i at finde en fælles løsning, men i Danmark har man valgt at slås i stedet,” siger Kim Minke, som ikke bliver overrasket, hvis Ritzau-diskussionen kommer til at spille ind på forhandlingerne om mediestøtten.

“Medieudvalget der blev nedsat i 90erne understregede kraftigt værdien af et nationalt nyhedsbureau. Selv en medieordfører, der ikke har læst udvalgets betænkning fra dengang, vil formentlig spørge sig selv om, hvad situationen om Ritzau kommer til at betyde. For så meget har mediemarkedet jo heller ikke ændret sig.”

Ifølge professor Anker Brink Lunds forskningsprojekt ‘Nyhedsugen 2008’ udgør Ritzau og andre nyhedsbureauers andel af de redaktionelle enheder, der bliver produceret, ti pct.

- TBH