Knudsen åben for nyhedssamarbejde

Flere dagblade giver over for Mediawatch udtryk for, at de ser positivt på at blive kunder i et nyt nyhedsbureau, hvis det er bedre og billigere end Ritzau. Et nyhedsbureau er i disse uger til overvejelse i Berlingske Media, hvor Lisbeth Knudsen tager vel imod meldingerne fra medier såsom Børsen, der erklærer alle muligheder for åbne.
MediaWatch

Flere dagblade giver over for Mediawatch udtryk for, at de ser positivt på at blive kunder i et nyt nyhedsbureau, hvis det er bedre og billigere end Ritzau.

Et nyhedsbureau er i disse uger til overvejelse i Berlingske Media, hvor Lisbeth Knudsen tager vel imod meldingerne fra medier såsom Børsen, der erklærer alle muligheder for åbne.

"Vi har intet ønske om at være alene om en nyhedstjeneste, det er ikke nogen lukket klub, så vi er lydhøre, og hvis nogen vil være med, skal de være velkomne. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er gået aktivt ud og har solgt, at vi vil lave noget fantastisk,” siger Lisbeth Knudsen med henvisning til den ophedede debat om, at Radio 24syv ifølge kritikere kan agere løftestang for et Berlingske-ejet nyhedsbureau.

Hun tilføjer dog, at en anden type nyhedstjeneste kan øge mangfoldigheden på nyhedsbureaumarkedet, hvilket er lige så godt som den mangfoldighed, der er i medieverdenen.

Skrækscenariet ved mere konkurrence på nyhedsbureauområdet er ifølge Anders Krab-Johansen, at man får dårligere ydelser end tidligere.

Kan det blive en konsekvens, hvis I øger konkurrencen på markedet - eller er I klar til at putte nok penge i det?

“Nu vil jeg lige se på, hvem er det, der er interesseret i det her område, så må vi arbejde ud fra det.”

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også