Berlingske holder Ritzau på pinebænken

En slankere - og dermed også billigere - nyhedstjeneste er i første omgang den madding, bestyrelsen for Ritzaus Bureau kunne blive enige om at tilbyde Berlingske Media på et møde i går. Berlingske Media har med koncernchef Lisbeth Knudsen i spidsen opsagt sin aftale og dermed også medejerskabet af Ritzau.
MediaWatch

En slankere - og dermed også billigere - nyhedstjeneste er i første omgang den madding, bestyrelsen for Ritzaus Bureau kunne blive enige om at tilbyde Berlingske Media på et møde i går.

Berlingske Media har med koncernchef Lisbeth Knudsen i spidsen opsagt sin aftale og dermed også medejerskabet af Ritzau.

Men Berlingske Media bed dog ikke umiddelbart på og vil i løbet af de kommende dage overveje, om bestyrelsens beslutning i går har ændret situationen, skriver Ritzau i en pressemeddelelse.

På mødet blev det ydermere besluttet, at bureauets bestyrelse i det kommende halve år vil analysere nyhedsbureauets ejerstruktur og arbejdsområde.

Det understreges samtidig i meddelelsen, at bestyrelsen, der består af et bredt udsnit af mediechefer, bakker "fuldt op om det nationale nyhedsbureau".

Berlingske Media opsagde i slutningen af juni medievirksomhedens Ritzau-abonnement og som konsekvens heraf også sit medejerskab af Ritzaus Bureau fra udgangen af året.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også