Sangild køber sig ind i Morsø Folkeblad

Direktøren for Morsø Folkeblad, Kim Sangild, har købt en stor aktiepost i dagbladet og ejer nu en tredjedel af avisen, skriver Morsø Folkeblad.

"Jeg regner selvfølgelig med, at vi kan fortsætte den positive udvikling, der var sat i gang med rekonstruktionen sidste år, og at selskabet genvinder sin økonomiske styrke på sigt," siger Kim Sangild om investeringen.
MediaWatch

”Men købet får ingen betydning for de grundlæggende værdier, selskabet er bygget på. Det er ikke mig, der bestemmer, hvad der skal stå i avisen, og der ændres ikke i vedtægterne, som stadig omfatter en stemmeretsbegrænsning, så en enkelt aktionær maksimalt kan råde over 25 stemmer,” siger Kim Sangild til Morsø Folkeblad.

Ifølge avisen har Kim Sangild opkøbt ejerandelen for at sikre, at avisen forbliver på lokale hænder. Sangild overtager ansvaret for økonomistyringen efter Per M. Søndergaard, som er fritstillet. Det redaktionelle ansvar for Morsø Folkeblad varetages fortsat af chefredaktør, Leif Kristiansen.

- CT
 
Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også