IUM: Klog JP-relancering

"Om annoncørerne vil tage godt imod beslutningen om at samle avisens magasiner i weekenden bliver spændende at følge. Hos IUM mener vi, at JP har truffet en klog beslutning," skriver Tina Malmstrøm, printchef hos IUM, i en analyse af Jyllands-Postens omlægning som træder i kraft 29.
MediaWatch

"Om annoncørerne vil tage godt imod beslutningen om at samle avisens magasiner i weekenden bliver spændende at følge. Hos IUM mener vi, at JP har truffet en klog beslutning," skriver Tina Malmstrøm, printchef hos IUM, i en analyse af Jyllands-Postens omlægning som træder i kraft 29. august og forviser de lette magasiner til weekenden og indfører en international sektion dagligt.

Selvom IUM repræsenterer annoncørernes interesser, er det en rigtig strategi, at Jyllands-Posten primært har lyttet til læserne, når det gælder relanceringen mener hun.

"Dagbladene er afhængige af indtægter fra både annoncører og læsere, men aviserne må nødvendigvis prioritere læserne, hvis de vil sikre deres egen overlevelse; uden læsere, ingen avis. Relanceringen af avisen følger læsernes krav til deres avis," skriver Tina Malmstrøm og tilføjer:

"Vi er overbeviste om, at hvis JP formår at styrke forholdet til læserne, vil en stabilisering af forholdet til annoncørerne automatisk følge efter. Avisens troværdighed vil uden tvivl smitte af på annoncørerne," skriver Tina Malmstrøm.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også