Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør for Berlingske, er en af de mediechefer, som ikke giver mange femører for en ny undersøgelse af dagbladenes journalistike kvalitet, som professor Anker Brink Lund er ankermand på, og som bedømmer kvaliteten med udgangspunkt i kriterierne: væsentlighed, relevans og fascinationsværdi.

Ifølge Lisbeth Knudsen er de kriterier for subjektive, m,en det afviser professor i Medieledelse ved CBS Anker Brink Lund, som tilføjer, at det er nødvendigt at opstille kvalitetskriterier for mediestøtten til dagbladene - lige som DR også er underlagt et årligt public service-eftersyn.

"Men fremtidens mediestøtte må tildeles mere professionelt og under publicistisk ansvar. Så hvis de nuværende modtagere af statssubsidier finder forskernes bedømmelsesgrundlag utilstrækkeligt, bør de aktivt medvirke til at kvalificere metodikken. Ikke bare afvise enhver form for ekstern evaluering som 'smagsdommeri'", skriver han i sin klumme på b.dk.

Public service-eftersynet af medierne viser, at 54 pct. af de 6328 enheder, der er blevet evalueret, scorer point på mindst to af de tre kriterier, mens de resterende kun skaber værdi på én af dem.

De medvirkende redaktioner har selv defineret, hvem de vil være relevante for, så der tages højde for deres forskellige publicistiske ambitioner, men forskerne forudsætter, at de alle i udgangspunktet stræber efter væsentlighed og journalistisk defineret fascination, tilføjer Anker Brink Lund i klummen.

Her påpeger han også, at det mest tankevækkende er, at de medier, som ikke modtager offentlig mediestøtte, scorer mindst lige så højt, som dem, der hvert år henter millioner i statskassen.

Anker Brink Lund mener dog ikke, at hele pressestøtten skal omlægges efter de publicistiske kvalitetskriterier.

"Også i fremtiden må der anlægges et armslængde-princip, så de statsstøttede mediehuse kan disponere relativt frit," skriver han.

- TBH