Knudsen: Presseetik er konkurrenceparameter

Den britiske ’News of the world’-skandale har ført til en debat om, hvorvidt presseetik i højere grad skal styres af staten. Men det er den forkerte vej at gå, skriver Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, på sin blog. Hun peger på, at domstolene i sidste ende afgør om medierne overskrider grænser de ikke bør overskride. Dagligt er det derimod læserne, som holder medierne i ørene.
MediaWatch

Den britiske ’News of the world’-skandale har ført til en debat om, hvorvidt presseetik i højere grad skal styres af staten. Men det er den forkerte vej at gå, skriver Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, på sin blog.

Hun peger på, at domstolene i sidste ende afgør om medierne overskrider grænser de ikke bør overskride. Dagligt er det derimod læserne, som holder medierne i ørene.

"Vi skal ikke have skiftende regeringer til at bestemme, hvad der er god og dårlig smag i medierne. Det afgør læserne hver dag," skriver hun og tilføjer snere: 

”Det bør stadig være kunderne, der i sidste ende lukker og slukker for et medie, der overskrider al presseetisk anstændighed," skriver hun, og begrunder dette med, at det er nødvendigt at medierne er uafhængige af staten.

Samtidig vurderer hun, at presseetik fremover vil have betydning for mediernes konkurrenceevne.

”Personligt tror jeg, at den presseetiske varedeklaration for hver enkelt publikation kommer til at spille en stigende rolle for medierne og deres kunder. Det bliver et konkurrenceparameter,” skriver Lisbeth Knudsen altså på sin blog.

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også