Berlingske ændrer politik efter Søren Frank-fadæse

Berlingske madanmelder Søren Frank skrev en overfusende madanmeldelse af en restaurant - på et usandfærdigt grundlag, skriver Ekstra Bladet.
MediaWatch

Berlingske madanmelder Søren Frank skrev en overfusende madanmeldelse af en restaurant - på et usandfærdigt grundlag, skriver Ekstra Bladet.

Under et besøg på restaurant Jasmin på Skovriderkroen ville Søren Frank bestille en øl til sin 17-årige søn, hvilket han dog ikke fik lov til, da tjeneren ikke mente, sønnen var over 18. Det udløste hårdnakket kritik fra Søren Frank, der kun gav restauranten én stjerne i anmeldelsen, der blev bragt i Berlingske den 23. juni.

Ud over at skrive i anmeldelsen, at tjeneren havde fornærmet hans søn, skrev Søren Frank også, at restauranter må servere alkohol til unge, så længe de er fyldt 16, hvilket ikke er korrekt.

På Berlingske erkender man, at der er fejlagtige oplysninger i anmeldelsen.

”Søren Frank har skrevet til tjeneren og undskyldt sin opførsel. Det er jo uacceptabelt, at en så erfaren madanmelder ikke kender de mest fundamentale regler i restaurationslovgivningen,” siger Jens Grund, chefredaktør på Berlingske.

Hændelsen fører desuden til, at negative anmeldelser på Berlingske fremover skal tjekkes af ledelsen.

”Som en konsekvens af denne her sag har vi besluttet, at ved alle fremtidige anmeldelser, hvor man giver den laveste karakter, der skal der en redaktør indover som sparringspartner, fordi vi ved det kan have en voldsom konsekvens at få dårlige anmelderkarakterer,” siger Jens Grund.

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også