Tøger-afsløring vækker debat

I en kommende portrætbog om Tøger Seidenfaden, afslører han, at det var folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, der i sin tid var kilde til afsløringerne om tamilsagen. Dengang var Tøger Seidenfaden chefredaktør for Weekendavisen, der bragte journalisten Niels Ufers afslørende artikler om sagen, skriver politiken.dk.
MediaWatch

Men at Tøger Seidenfaden offentliggør, at kilden dengang var Hans Gammeltoft-Hansen, møder stor kritik fra Ekstra Bladets tidligere chefredaktør, Bent Falbert.

”Det er uanstændigt. Kildebeskyttelsen er jo en helligdom, vi værner om, selv om vi får bøder eller risikerer fængsel. Det er ret alvorligt. Jeg håber, at Tøger har været utilregnelig, da han afslørede kilden,” siger han, og han bakkes op af Anne-Marie Dohm, rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Den udlægning er Oluf Jørgensen, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, dog uenig i. Han lægger vægt på, at tamilsagen er den vigtigste sag i nyere dansk forvaltningsretshistorie.

”Nu er der så gået mere end 20 år, og så er det rimeligt, at der kommer nye oplysninger frem om forløbet. Jeg synes ikke, der går alvorlige skår af nogen, selv om ombudsmanden stadig sidder i sit job,” siger Oluf Jørgensen.

I bogen fortæller Tøger Seidenfaden også, at det var afgørende for ham, at kilden til afsløringerne netop var ombudsmanden. Men Niels Ufer havde andre kilder både inden og uden for undersøgelsesretten, understreger Anders Jerichow, der under Tamilsagen arbejdede på Weekendavisen, hvor han hørte til Niels Ufers samtalepartnere.

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også