Når dagbladene på mandag mødes med de andre mediegrupper til en diskussion om fremtidens mediestøtte, tropper de ikke op i fuld enighed.

Mens dagbladenes fælles organisation DDF er klar til ændringer i distributionsstøtten, der i 2011 er på cirka 340 mio. kr., mener Kristeligt Dagblad og Information som udgangspunkt ikke, at der skal røres ved den.

Det fremgår af høringssvarene til Mediestøtteudvalget, som arbejder på nye modeller for mediestøtten frem til 1. oktober og på mandag d. 16. maj afholder en åben høring som et led i processen.

Og mens DDF, der også er repræsenteret i Mediestøtteudvalget, har afgiver et samlet høringssvar for dagbladene i bl.a. Berlingske Media og JP/Politikens Hus, så har Kristeligt Dagblad og Information valgt at skrive et selvstændigt høringssvar sammen. Holdningen til især distributionsstøtten splitter de store og de små i DDF.

“Vi har en særlig situation, fordi vi bliver distributeret i hele landet, og det er dyrt at være lille og landsdækkende," siger Mette Davidsen-Nielsen, adm. direktør for Information.

"DDF repræsenterer også andre dagblade, som er i en anden situation, og selvom DDF er opmærksom på vores vilkår, vil vi gerne gøre opmærksomme på, hvor relativt små ændringer der skal til, for at det får konsekvenser for os. I forhold til debatten om demokrati og mangfoldighed, er det også vigtigt, at vi fortsat kan være landsdækkende,” siger Mette Davidsen-Nielsen.

DDF åbner i sit høringssvar for en gradvis overgang til en ny støtteform over fem år fra 2015, mens Information og Kristeligt Dagblad opfordrer til ikke at rokke ved den distributionsstøtte, der er livsvigtig for de to små dagblade.

Modtager mest
Kristeligt Dagblad og Information modtager den højeste distributionssøtte på cirka 25 mio. kr. hver, fordi de som "mindre landsdækkende dagblade" får et tillæg, der i 2011 står til at blive på henholdsvis 8,5 og 6,5 mio. kr.

Selvom de præsterer oplagsfremgang og overskud, ville det hurtigt blive udhulet, hvis distributionsstøtten blev ændret, siger Mette Davidsen-Nielsen, adm. direktør for Information.

Begge aviser er dog klar til at åbne Dagbladsnævnet, der støtter etablering og udvikling af trykte aviser, for netmedier. I 2011 er den pulje på cirka 65 mio. kr. DDF går også ind for en åbning af den, fordi det også vil også gavne dagbladenes netaviser.

Djævlen ligger dog i detaljen, for selv om DDF i sit høringssvar er “rede til at drøfte overgangen til et nyt støtteprincip” skal den økonomiske ramme, der i 2011 er på cirka 340 mio. kr., være uændret.

Netmediernes kamp
Hvis støttekronerne til distribution i en anden forklædning fortsat skal gå til dagbladene, lover det ikke godt for håbefulde netmedier, der arbejder for, at journalistikken og ikke distributionsformen skal støttes. Den samlede pengebunke til mediestøtten bliver nemlig ikke øget, og dermed kan netmedierne reelt kun gøre sig håb om at få del i midlerne i Dagbladsnævnet. Til gengæld er udgifterne til at etablere netmedier mindre end for trykte medier.

0-momsen på bladsalget, der har en årlig værdi af cirka 1,1 mia. kr., kan alle dagbladene til gengæld blive enige om, at der absolut ikke skal røres ved. Det synes ellers både magasinerne, netmedier som altinget.dk, som ikke nyder godt af den, og DR ville være en god idé.

- TBH