Unge er trætte af at læse om "cafépenge"

Sidste år gik konsulentvirksomhederne Medieundervisning.dk og Bugge Media Consult i gang med at kortlægge de 12-19-åriges avisvaner, og det projekt har nu udmøntet sig i rapporten ”Unge avislæsere – Hvem er de og hvad vil de have”.
MediaWatch

Sidste år gik konsulentvirksomhederne Medieundervisning.dk og Bugge Media Consult i gang med at kortlægge de 12-19-åriges avisvaner, og det projekt har nu udmøntet sig i rapporten ”Unge avislæsere – Hvem er de og hvad vil de have”.

Blandt resultaterne er, at de unge ikke altid føler sig lige taget alvorligt af aviserne, siger Aslak Gottlieb, der er en af initiativtagerne til undersøgelsen.

”Det er de unges indtryk, at aviserne ofte fremstiller de unge som dumme, der drikker for meget, og som ikke kan skrive. Det vil de ikke læse. De vil fremstilles loyalt og have aviser med flere billeder og underholdende elementer, samt et format, der ikke falder fra hinanden når man folder det ud,” fortæller han til journalisten.dk.

Rapporten giver samtidig 10 bud på, hvad dagbladene kan gøre for at tiltrække unge læsere. Blandt rådene er, at aviserne skal prioritere petitstof og være mere loyale i deres sprogbrug, så de ikke bruger udtryk som "cafépenge" om SU til hjemmeboende.

Undersøgelsen er blevet udarbejdet med støtte fra Dagspressens Fond, Aarhus Stiftstidenes Fond, Ritzau og Webpol.

- MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også