Der er enighed på tværs af Storebælt om, at distributionsstøtten, som vi kender den, bør ændres. Tiden er løbet fra, at fordelingen af de cirka 340 mio. kr. årligt primært skal baseres på dagbladenes oplag. Det mener Lisbeth Knudsen, adm. direktør for Berlingske Media, der dermed er på linje med Per Westergård, chefredaktør for Fyens Stiftstidende.

Diskussionen er opstået i kølvandet på dagens udmelding fra Lars Munch, der som adm. direktør for JP/Politikens Hus siger, at koncernens tre aviser kan klare sig uden distributionsstøtten. Debatten er samtidig rygende aktuel, fordi et Mediestøtteudvalg under ledelse af Henning Dyremose frem til 1. oktober skal udtænke nye modeller for mediestøtten i samarbejde med branchen.

Kynisk konsolideringsfilosofi
JP/Politikens Hus kom ud af 2010 med et overskud før skat på 267 mio. kr. og da distributionsstøtten alt i alt beløber sig til cirka 60 mio. kr., giver udmeldingen på sin vis sig selv - koncernen vil ikke gå i minus uden distributionsstøtte. Men udtalelsen falder langt fra i god jord hos Lisbeth Knudsen.

“Jeg opfatter det som et temmligt kynisk led i JP/Politikens konsolideringsfilosofi. Det er jo en fordel for dem, hvis flere eksisterende dagblade forsvinder. Og han (Lars Munch, red.) har jo sagt, at han anser det for nødvendigt, at der sker en ejerkoncentration, som indbefatter færre avistitler," siger Lisbeth Knudsen og tilføjer:

"Når jeg siger kynisk, er det fordi det danske avismarked er karakteriseret ved en stor mangfoldighed, som betyder, at danskerne har glæde af et stort antal lokale og regionale dagblade, som skaber sammenhængskraft, hvor de udkommer. For det andet er det danske marked karakteriseret ved, at over 70 pct. af nyhedsstrømmen produceres af dagbladene (ifølge ‘Projekt Nyhedsugen’, red.). Får man færre dagblade, kommer der færre nyheder."

Lars Munch understreger over for Politiken, at han kun taler for sig selv og ikke opfordrer til at afskaffe distributionsstøtten, så er det ikke en overreaktion at tale om kynisme?

“Så er det jo en gratis omgang, så er det nemmeste, at de leverer den støtte tilbage, de har modtaget, eller ikke modtager støtten fremover. Det ville være et fint træk, som gjorde, at andre dagblade fik mere nytte af den.”

Men det ville jo give jer en uretfærdig konkurrencefordel?

“Jo, men har man den holdning, at man ikke har brug for støtten, må konsekvensen være, at så modtager man den ikke. Det andet er en gratis omgang. Jeg kan også sige, at vores nationale titler, Berlingske og B.T., ikke har brug for mediestøtte, men vi er et mediehus, der også udgiver syv lokale dagblade, derfor har vi en helt anden mangfoldighed af medier,” siger Lisbeth Knudsen.

Berlingske Media får dermed også en samlet set højere distributionsstøtte end JP/Politikens Hus.

Ny model for mediestøtten
Lisbeth Knudsen er enig med Per Westergård i, at der skal søges efter en ny model for mediestøtten, “når det nuværende medieforlig udløber”. Det sker i 2014, og det nye medieforlig træder i kraft 1. januar 2015.

“Jeg er også enig i, at vi skal finde en mere platformsneutral løsning, som ikke er en forhindring, men en fordel for den digital udvikling. Derfor skal vi finde nye kriterier for støtten, som ændrer på den situation, at der er en betydelig mindre indtjening og støtte til seriøst og professionelt indhold på nettet i forhold til på papir. Men vi skal i høj grad tage vare på den mangfoldighed, der ligger i, at vi stadig har mange lokale dagblade, som skaber en nødvendig sammenhængskraft.”

Risikerer andre kriterier end oplaget ikke at ende i smagsdommeri, hvor et udvalg skal afgøre, hvilken journalistik der fortjener støtte?

“Jeg hører til en af de mest indædte modstandere af smagsdommerudvalg, der skal fordele støtten, og jeg har i den grad talt imod den slags løsninger. De er helt uacceptable i forhold til vores pressefrihed, så vi må finde en løsning, der på samme måde som distributionsstøtten arbejder med objektive kriterier som redaktionelle omkostninger eller andre kvalitetselementer. Ser man på den nuværende distributionsstøtte, er der også regler om, at man skal bidrage til nyheder om samfundet og til den demokratiske debat.”

Skal den nye form for distributionsstøtte fortsat være begrænset til dagbladene - eller skal den kunne søges af alle?

“Der skal være mulighed for, at dagbladene og andre, som laver initiativer på nettet og lever op til nogle af disse kriterier, kan komme med i betragningen om den fremtidige mediestøtte. Men det er ekstremt vanskeligt at afgrænse, hvem der skal være med, og hvem der skal stå udenfor. Der er en masse, der skal afklares, og det er nogle af de modeller, Mediestøtteudvalget må arbejde med. Man er  nødt til at finde andre eller supplerende kriterier til distributionsstøtten (end oplag, red.),” siger Lisbeth Knudsen.

Selvom hun og Per Westergård nu åbner ballet for en ændring af distributionsstøtten, er det langt fra den, der udgør dagbladenes største støtteluns. Den kommer nemlig fra, at deres bladsalg er momsfrit, hvilket beløber sig til en værdi på cirka 1,1 mia. kr. årligt, som dagbladene er imod at få ændret.