Jordansk retssag mod danske redaktører genoptages

En retssag mod 19 danske chefredaktører og dagblade, samt tegneren Kurt Westergaard, er blevet genoptaget efter tre års stilhed, skriver Kristeligt Dagblad. Sagen drejer sig om Muhammed-tegningerne, og efter anklagernes mening har de anklagede bidraget til at fornærme muslimer ved at tegne profeten Muhammed eller offentliggøre tegningerne. De jordanske anklagere kræver hårdest mulig straf i sagen.
MediaWatch

En retssag mod 19 danske chefredaktører og dagblade, samt tegneren Kurt Westergaard, er blevet genoptaget efter tre års stilhed, skriver Kristeligt Dagblad.

Sagen drejer sig om Muhammed-tegningerne, og efter anklagernes mening har de anklagede bidraget til at fornærme muslimer ved at tegne profeten Muhammed eller offentliggøre tegningerne. De jordanske anklagere kræver hårdest mulig straf i sagen.

Zakaria al-Sheikh, der fører sagen på vegne af foreningen Profeten Forener Os, siger, at sagen har stor principiel betydning:

"Vi er nødt til at stoppe fornærmelse og bagvaskelse af islam. Tegningerne af profeten er en kriminel handling. Det er terrorvirksomhed," siger Zakaria al-Sheikh, der mener, at tegningerne havde til formål at skabe et sammenstød mellem Vesten og islam.

Han gør klart, at sagen er ment alvorligt.

"Hvis de anklagede bliver dømt in absentia, vil vi viderebringe oplysningerne til Interpol. Jordan har aftaler om udlevering med 80 lande, hvilket vil gøre det meget vanskeligt for de anklagede at rejse rundt i verden," siger han.

En af de anklagede i sagen er afdøde chefredaktør for Politiken Tøger Seidenfaden. Hans død afholder dog ikke anklagerne fra at sagsøge Politiken som avis.

-MS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også