Oplag: Sur søndag for B.T. og EB

B.T. og Ekstra Bladet står for de største oplagsfald på søndage i januar, mens Jyllands-Posten på fjerde måned reducerer sit tab.
MediaWatch

Presset letter ikke på de to tabloidaviser om søndagen med oplagstab på hhv. 12,3 pct. for B.T. og 9,1 pct. for Ekstra Bladet. Et fald på ni pct. er dog en fremgang for Ekstra Bladet set over det seneste halve år, hvor søndagsudgaven ellers har haft tocifrede oplagstab.

Der er flere positive tendenser at spore, når man ser på morgenaviserne. Siden oktober har de alle tre reduceret deres oplagsfald på søndage - og kun Jyllands-Posten undgår at få taget noget af luften ud af den udvikling i januar, hvor Berlingskes og Politikens oplag igen dykker lidt mere end i de foregående måneder.

Weekendavisen retter op
Ser man på regionalaviserne gentager Nordjyske Stiftstidende sin oplagspukkel fra hverdagene på søndage, hvor avisen i januar går fem pct. tilbage efter at have været tæt på nulvækst. Nogenlunde samme oplagsfald i januar kan Jydske Vestkysten og Århus Stiftstidende også blive enige om, mens Fyens Stiftstidende går 8,5 pct. tilbage i forhold til januar 2010, hvilket nogenlunde svarer til avisens oplagsfald på søndage det seneste halve år.

Weekendavisen har præsteret vækst i to måneder i det seneste halve år, men decemberoplaget dykkede med 5,4 pct. I januar rækker ugeavisens oplagskurve igen mod nulvækst med et fald på bare 1,7 pct.

- TBH 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også