Vin-annoncører boykotter Berlingske

Flere vinforhandlere har fravalgt markedsføring i Berlingske i protest over koncernens heftige annoncering for eget vinsalg i e-shoppen lidtmere.dk.

Berlingske er kommet på kant med flere vin-annoncører på grund af koncernen annoncering for eget vinsalg i e-shoppen lidtmere.dk, skriver vinbladet.dk.

"Berlingske har selv stort set ubegrænsede midler til annoncering i avisen. Jeg tog et tjek på dem i januar 2010 for at se, hvad jeg selv skulle have betalt for den mængde annoncer, avisen bragte for "Lidt mere vin". Jeg nåede frem til, at jeg skulle have betalt over 250.000 kr. bare i januar 2010," siger Bjørn Leisner fra Leisner Wine, der er blandt dem, der har fravalgt markedsføring i Berlingske i protest. Han peger samtidig på interessekonflikten, der ligger i, at Berlingske både optræder i rollen som vin-anmelder og vin-forhandler.

Også Holte Vinlager har trukket annoncekronerne ud af Berlingske - og det samme overvejer man hos Erik Sørensen Vin. Hos vinimportfirmaet William Petersen Vin kritiserer man samtidig Berlingskes brug af før- og nu-priser.

"Jeg har som importør undret mig over, at Berlingske kunne markedsføre vine, som aldrig før har været på det danske marked, til før- og nu-priser," siger Leif William Petersen.

Ved juletid fik Berlingske et bødeforlæg af Fødevarestyrelsen på 10.000 kr. for ikke at have indhentet de nødvendige tilladelser til at sælge vin.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også