Radio- og tv-nævnets udstrakte hånd til medierne, som har kritiseret betingelserne i FM4-udbuddet, får en kold skulder fra JP/Politikens Hus. Koncernen møder ikke op til forsoningsmødet med Nævnet torsdag.

"Vi takker for invitationen. Men ser ikke noget formål i at deltage, da Radio- og tv-nævnet os bekendt ikke kan lave udbudsteksten om. Og man kan ikke fortolke sig ud af de begrænsninger, som udbudsteksten lægger på den redaktionelle frihed," siger Stig Ørskov, koncerndirektør i JP/Politikens Hus, som fredag trak koncernens ansøgning til FM4 tilbage, fordi udbudsbetingelserne ifølge ledelsen griber ind i den redaktionelle frihed.

I går sagde Radio- og tv-nævnets formand Christian Scherfig, at mediernes frygt for at miste den redaktionelle frihed er ubegrundet. EU-retten kræver, at Nævnet skal godkende ændringer i nøglepersoner og kompetencer på radioen for at sikre, at de fortsat lever op til den standard vinderen af FM4 har lovet i sin ansøgning for at hindre økonomisk overkompensation, som kan skaffe radioen statsstøttesager på halsen. Men Nævnet skal ikke "agere smagsdommer", ifølge Christian Scherfig.

Men de udmeldinger formilder ikke ledelsen i JP/Politikens Hus.

"Uanset hvordan man gradbøjer teksten, ændrer det ikke ved, at Radio- og tv-nævnet får ret til at godkende ændringer i radioens indhold og udskiftninger af nøglemedarbejdere. Vi driver ikke medier, hvor redaktionelt indhold og bemanding er underlagt statslig kontrol, og derfor er vi heller ikke de rette til at drive kanalen," siger Stig Ørskov.

I sin blog 5. februar kaldte Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør for Berlingske og koncerndirektør i Berlingske Media, som fortsat er FM4-ansøger, JP/Politikens begrundelser for at droppe udbuddet for en "syg undskyldning". Hun udtrykker forståelse for, at Nævnet skal sikre radioens kvalitetsniveau, og at det kan ske, uden at Nævnet forfalder til smagsdommeri.