Bundlinjen i JP/Politikens Hus strutter af sundhed med et overskud på 267 mio. kr. før skat. Det skyldes dog primært besparelser, og nu gælder det om at have fokus på at sætte fut i omsætningen, vurderer medieekspert og partner i PwC John G. Sørensen efter offentliggørelsen af koncernens 2010-regnskab torsdag.

"Omsætningen buldrer jo ikke frem, men omkostningerne er reduceret, så overskuddet er stadig en flot præstation," siger John G. Sørensen, som på den baggrund ser lyst på koncernens råderum i 2011.

Udgangspunktet er bedre
Koncernens samlede omsætning på 3,26 mia. kr. er nogenlunde på niveau med 2009, hvor den lød på 3,27 mia. kr.

"Med de lavere omkostninger er udgangspunktet for 2011 bedre end i 2010, men resultatet afhænger meget af konjunkturerne, for dem er annonceindtægterne jo følsomme over for. Men JP/Politikens Hus har desuden fået bedre enhedspriser for aviserne ved at reducere rabatterne, hvilket kunderne åbenbart har accepteret, så koncernen står godt."

Overskudsgrad imponerer mindre
Sammenlignet med andre brancher er koncernens overskudsgrad på cirka syv pct. dog ikke imponerende, ifølge John G. Sørensen.

"De traditionelle dagblade har historisk set aldrig tjent nok målt på almindelige forretningsmæssige normer. Der har altid været et element af, at indtjeningen ikke var det vigtigste. Derfor har dagbladene aldrig haft en høj afkastningsgrad. Så for mediebranchen er det et flot resultat JP/Politikens Hus har fået, men for enhver anden branche, er det ikke specielt flot."

Hvad skal JP/Politikens Hus gøre i 2011?

"Det nytter ikke kun at lave en god bundlinje, hvis man ikke udvikler og øger omsætningen, så det skal koncernen have fokus på i år. Den kan øges ved at bruge penge på offensive tiltag som markedsføring, opkøb og digital udvikling," siger John G. Sørensen, som ikke mener, at der er nogen vej udenom heftige digitale investeringer, selvom gevinsten måske ikke umiddelbart kan aflæses allerede i år. Det har Lars Munch adm. direktør for JP/Politikens Hus også erklæret sig klar til.

Mediernes afhængighed af at få øget de digitale indtægter er en af branchens store udfordringer, selvom forbrugernes betalingsvillighed lader til at være stigende.

"Forbrugerne har stadig en forventning om, at indhold på nettet er gratis eller ekstremt billigt, så medierne kan ikke slippe deres gamle distributionsform og de traditionelle medier," siger John G. Sørensen.