Endelig sker der noget. Sådan er holdningen fra to mediabureauer til Ekstra Bladets nye satsning på et magasin til lørdagsavisen. Magasinet skal tiltrække kvinder og andre typer annoncører, end avisen ellers har fat i.

Produktudviklingen af den trykte avis har nemlig haltet, mener Gitta Steffensen, chef for printmedier i Carat.

"Det er farligt at gå i stå på den platform, hvor ens brand er startet, og avisen har været forsømt de senere år. For hvis brandet Ekstra Bladet lukker på print, er det ikke sikkert, at det kan overleve på nettet," siger Gitta Steffensen.

Politiken-læsere mere vant til fordybelse
Men det er et sats for Ekstra Bladet at lave et magasin, mener Gitta Steffensen, som pointerer, at B.T.'s satsning til kvinder, søndagstillægget 'Kun for kvinder', blev lagt ned for et par år siden.

"Når man ser på indtægtsniveauet og profilen for de typiske Ekstra Blads-læsere, er de jo ikke nødvendigvis lige så vant til at fordybe sig i lange tekster som Politikens læsere. Men det nytter ikke kun at tænke på mændene, hvis man skal være en husstandsavis, og det er rart, at de tør at sætte noget i gang. Jeg ser det som et forsøg på gensalg til eksisterende kunder, som skal købe avisen oftere, mere end det handler at få nye brugere. Det er en tendens, der er på flere dagblade, hvor man igen er begyndt at produktudvikle," siger Gitta Steffensen, som forventer, at indholdet vil blive justeret og tilpasset løbende, nu hvor magasinet er i handlen.

Visse annoncører vil stejle
På annoncesiden er magasinet i høj grad afhængigt af, om mediemarkedet kommer i gang igen ovenpå sin krisedvale.

"Nogle annoncører vil altid sige, at de ikke vil reklamere i magasinet, fordi Ekstra Bladet er afsender, men omvendt søger annoncørerne også nye muligheder og veje at gå. Og skriver man lidt mere til kvinder i magasinet samt om fritid og andre emner, åbner det for nye annoncørgrupper," siger Gitta Steffensen.

Hun ser magasinet som del af et "loyalitetsprogram for kernekunderne", og det kan måske resultere i, at flere vil købe avisen på hverdage.

"Jo flere udgaver af en løssalgsavis, man vælger, jo mere får man fornemmelsen af, at man ikke kan undvære sit daglige blad, frem for at man kun køber det på bestemte dage, hvor der eksempelvis er meget sport. Det er en god idé at sælge avisen efter, hvad der er relevant for læseren på forskellige dage," siger Gitta Steffensen.

Dagblade skal tænke i tillæg
På IUM er kontaktchef Linda Christensen også lidt skeptisk over for kombinationen af tabloidavis og magasin, selvom det er nødvendigt for alle dagblade at være mere end nyheder.

"At aviserne lancerer tillæg, som har fokus på lettere journalistik som livsstil, mode, bolig etc. kombineret med mere dybdegående analyser og portrætter, giver god mening. Ser man mod udlandet, kan man se, at det er en måde at tiltrække flere kvindelige læsere, og visse dagblade har klart også formået at tiltrække annoncører, som traditionelt fokuserer på magasinerne inden for mode, skønhed og ure," siger Linda Christensen.

Måske kan det fastholde læserne
Netop ambitionen om at tiltrække nye annoncører, er dog en særlig udfordring for Ekstra Bladet.

"Ekstra Bladet har en meget klar profil med fokus på sensationshistorier, og det univers vil clashe med visse annoncører og det redaktionelle miljø, som de ønsker at spejle sig i. I forhold til avisens nuværende situation, vil det dog forhåbentlig kunne være med til at skabe en vis stabilisering af læserudviklingen – og på denne måde fastholde nogle af de nuværende annoncører, for de køber jo også kontakter (læsere, red.)," siger Linda Christensen, som også påpeger, at et magasin ikke er et oplagt match med Ekstra Bladets læsere.

"Fra et annoncørmæssigt perspektiv er tillæg altså generelt interessante. De giver mulighed for at ramme et købestærkt publikum, som dog nok kun i mindre grad er til stede i Ekstra Bladets læsere, som heller ikke nødvendigvis er de store magasinlæsere. Men dagbladene kan stadig levere flere læsere end de fleste magasiner, og derfor også generere dækning på en medieplan. Det efterspørger visse annoncører, som samtidig har brug for et redaktionelt miljø, der ikke handler om krig og politik. På denne måde er der et godt match mellem annoncørerne og tillæggene," siger Linda Christensen.