Sådan bliver det ny Berlingske

I dag letter Berlingske Tidende på låget for, hvordan avisen bliver, når den fra i morgen udkommer i nyt design.
MediaWatch

Berlingsketidende.dk afslører i dag syv elementer, der er blandt de nye tiltag i den redesignede avis, der fra i morgen kun hedder Berlingske.

Ud over det politiske magasin Politiko vil der også blive oprettet sitet politiko.dk i tilknytning til b.dk, Berlingskes nye domænenavn. Debat bliver en mere central del af både avisen og b.dk via flere læserdebatter, interaktive onlinedebatter og liveblogging, hvor brugeren inddrages. Bloguniverset bliver desuden udvidet mere flere bloggere samt flere kommentatorprofiler.

Kulturdækningen rykker ind i avisens 1. sektion, hvor det bliver dækket som avisens øvrige stofområder "med skarpe kulturnyheder og kulturdebat", skriver berlingske.dk, der desuden annoncerer et kulturmagasin hver fredag.

AOK, der omtaler aktuelle begivenheder i København, rykker fra fredag til torsdag og lørdagssektionen får igen titlen Fri med udvidet vintest og viden om motion og mad skrevet af Chris McDonald og Christian Bitz. Rejsesektionen kommer fortsat lørdag men får magasinformat.

På applikationsområdet lanceres en ny Iphone-app med fokus på politisk stof fra Berlingske, en ny Berlingske-Ipad-app med hele avisens indhold, en Ipad-app kun med Berlingske Nyhedsmagasin og en Ipad-app alene med Politiko.

- TBH
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også