MediaWatch

Politiken starter Mediemaskinen

Politikens ugentlige medieopslag får fokus på indhold og lancerer klummen 'Mediemaskinen', som ud over Jakob Elkjær skrives af Louise Bokkenheuser og Didde Elnif.

En blanding af nyheder, anmeldelser og anbefalinger vil præge Politikens ugentlige medieopslag, som får fokus på mediernes indhold. Det vil primært blive skrevet af tv-redaktør Henrik Palle og Jakob Elkjær, der kom til Politiken som medieredaktør fra fagbladet Journalisten i november, skriver Politiken.

Den ugentlige klumme 'Mediemaskinen' vil blive skrevet på skift af Jakob Elkjær med fokus på mediekritik, Didde Elnif fra New Media Days med fokus på nye medier og Louise Bokkenheuser, redaktør på Newsweek International med fokus på internationale mediedagsordner.

Desuden vil medieopslaget også beskæftige sig med "reklamekritik", eksempelvis i forhold til de politiske kampagner i forbindelse med det kommende folketingsvalg.

- TBH

Mere fra MediaWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs