"Espersen har altid været god til medier. Brænder godt igennem med sin slagfærdighed, humor og skarpe meldinger. Men som tiden gik, blev der langt mellem snapsene. Interview med Lene blev langsnak uden substans". Sådan skriver politisk kommentator og tidligere konservativ formand Hans Engell i en kommentar på ekstrabladet.dk i dag.

Har medierne været forblændet af friske Lene fra Hirtshals og glemt de kritiske spørgsmål, som i en længere periode og frem til hendes afgang som partiformand i går, har haglet ned over hende?

Delvist, mener Jarl Cordua, liberal blogger der skriver om dansk politik på jarlcordua.dk.

"Hun (Lene Espersen, red.) har sagt: "Pressen elsker mig", men pressen har brudt forlovelsen. Måske blev hun ramt urimelig hårdt af feriesagen, men den var udtryk for fejljugement, og politikere er blevet slagtet for mindre end det. Vi stiller store krav til toppolitikere, og skal vi så have ondt af dem, når folk ikke kan se genialiteten i det de laver? Pressen er med til at få dem, der vil være på toppen til at være på dupperne og anstrenge sig dagligt," siger Jarl Cordua, men han er enig i, at Lene Espersen fik fuld tryk på medvinden fra medierne i begyndelsen.

"Det er fuldstændig rigtigt, at pressen skabte Lene Espersen. Der var ingen kritiske røster i starten, og hendes karriere har taget fart, fordi hun aldrig forsømte en mulighed for at stille sig til rådighed i alle mulige situationer," siger Jarl Cordua.

Selv samme medietække kan have været en ulempe i længden.

"Mange fik det indtryk, at hun kom for let til tingene, og var lidt for easy going, bortset fra det seneste halve år, hvor hun som udenrigsminister har rejst fra Herodes til Pilatus," siger Jarl Cordua.

Tidligere rådgiver for SF og partner i Geelmuyden Kiese, Peter Goll, mener ligeledes, at mediernes medfart har ramt Lene Espersen som en boomerang.

"Hun har ikke været testet nok af medierne i begyndelsen af sin karriere, og det lider hun af på vej ned, hvor hun er blevet behandlet ekstra hårdt. Noget af der er gået galt, er dårlig krisehåndtering, hvor Lene Espersen har virket småfornærmet over kritiske spørgsmål fra medierne. Dem havde det været sundt for hende at vænne sig til tidligere," siger Peter Goll.

Han mener, at medierne kunne have spidset de kritiske penne lidt skarpere.

"Lene Espersen har i sin politiske karriere ikke rigtig vist, at hun har kunnet skabe store forhandlingsresultater. Politireformen blev stærkt kritiseret, og som erhvervsminister er der ikke en større resultat, man kan pege på. Der kunne medierne have været mere kritiske. De har tendens til at udråbe folk til helte og skurke og behandle dem sådan, det har ramt Lene Espersen," siger Peter Goll.

Men Jarl Cordua mener ikke, at man kan klandre medierne for at være ansvarlige for Espersens dårlige presse særligt i den senere tid.

"Kendsgerningerne er jo, at de konservative medlemmer og gruppen, selvom de har gjort sig umage med ikke at fremstå splittet, er kommet med mange sjove udmeldinger, som har gjort pressen nysgerrig. Brian Mikkelsen har f.eks. overvejet, hvad han skal efter et valg og Mads Lebech har spekuleret i en anden formand. På min blog har vi diskuteret Espersens fremtid i mindst et halvt år. Og hvis alt kørte på skinner for hende, var der jo ingen pressefolk, som ringede til diverse folk i den konservative organisation og spurgte til hendes fremtid. Det er en del af rollen som kritisk presse," siger Jarl Cordua.

Det samme peger Troels Mylenberg på. Han er tidligere leder af Journalistik på SDU og nu politisk kommentator på Fyens Stiftstidende.

"Jeg synes, man skal passe på med at lægge ansvaret for Lene Espersens politiske deroute på pressens skuldre. Det var jo ikke pressen, der sagde, at hun var "simply the best", det gjorde de konservative selv," siger Troels Mylenberg og peger på to områder, hvor pressen burde tænke sig om en ekstra gang i fremtiden.

"Når medierne ser et sygt dyr i flokken, render man efter det. Det kan være en styrke, men det massive presse-pres, hvor vi står foran hendes dør og uden for alle møder, betyder at hver lille bevægelse tolkes ind i en kritisk kontekst. Vi skal også passe på med at jagte personer og ikke substans. Jeg har den opfattelse, at man ikke kan skille tingene ad. Men vi har ikke været dygtige nok til at forklare læsere, brugere og seere, hvorfor personspørgsmål også har politisk substans, for mange mener, at vores fokus på politikernes person skygger for deres politik," siger Troels Mylenberg.

Heller ikke rektor på Journalisthøjskolen, Anne Marie Dohm er ude med den store rive efter mediernes rolle i Lene Espersens storhed og fald.

"Det er ikke pressens opgave at afsætte en partiformand, og det har den heller ikke gjort i dette tilfælde. Men den medialiserede virkelighed vi lever i kan være med til at forstærke den negative spiral som et parti og en partiformand kommer ind i. Lene Espersen har begået alvorlige fejl, som ikke har noget med pressedækningen at gøre, men har at gøre med prioriteringer af arbejdsopgaver og aflysninger af møder."

Burde medierne have været mere kritiske over for den hende og hendes politiske substans undervejs?

"Nej, det er jo ikke pressen, der sender grønne balloner op og laver slagsange til Lene Espersen, pressen afspejler stemningen omkring hende og den tro på, der var på hende i partiet. Nu har den ene personsag om hende afløst den anden, og så virker det som om, at pressen piller hende ned, men igen afspejler den virkeligheden," siger Anne Marie Dohm.