Landets tredje mindste avis, Helsingør Dagblad, har balanceret på bladdødens kant. Men i det seneste halvandet år har avisen gennemført en turn around i forbindelse med, at North Media, tidligere Søndagsavisen, overtog det fulde ejerskab af lokalavisen i juli 2009 dog uden større begejstring.

"Vi er gået fra at have underskud i årtier, til at 2010 tegner til et lille overskud. Efter ti år i træk med oplagsnedgang, havde vi sidste år en fremgang på cirka 3,5 pct," siger Klaus Dalgas (foto), chefredaktør for Helsingør Dagblad.

I 2009 fik Helsingør Dagblad et underskud på ca. 10,8 mio. kr. I november var oplaget på cirka 5.700 eksemplarer, en stigning på 3,7 pct. sammenlignet med samme tid sidste år ifølge Dansk Oplagskontrol. Læsertallene er dog gået den modsatte vej fra 24.000 i første halvår 2009 til 20.000 i samme periode 2010 - og et drop fra 25.000 til 19.000 fra anden og tredje kvartal 2009 til 2010.

Økonomisk har avisen nu sit på det tørre i modsætning til Kjerteminde Avis, der måtte lukke ved nytår og dermed overlod pladsen som Danmarks mindste avis til den tysksprogede Der Nordschleswiger.

"Det er aldrig godt for mangfoldigheden, at en avis lukker for enhver avis bidrager til demokratiet og de lokale forandringer. Nu kan de godt holde skindet på næsen over på Morsø Folkeblad (landets næstmindste avis, red.), for vi skal ikke blive den mindste avis på dansk i landet," siger Klaus Dalgas.

Nu har sovet Tornerose-søvn
Da North Media overtog det fulde ejerskab af Helsingør Dagblad gik en hård proces i gang, som førte til salg af avisens trykkeri og en sparerunde til 2,5 mio. kr., som truede med at lukke avisen, som siden har fået støtteindsprøjtninger på 3,4 mio. kr. i omstillingsstøtte fra Dagbladsnævnet. Nu tegner fremtiden lysere.

"I det daglige mærker vi ikke meget til ejerskabet, men tidligere har vi nok sovet Tornerose-søvn, for hvis avisen gav underskud, blev det hentet ind på ugeavisen. Nu skal både dagblad og ugeavis være selvstændigt bærende forretningsområder," siger Klaus Dalgas.

Han giver medarbejderne den største ære for, at avisens oplag og udvikling igen peger i den rigtige retning:

"De er fantastisk engagerede, omstillingsparate og ansvarsfulde."

Redaktionelt har Helsingør Dagblad skabt et læserpanel på 100 mennesker, der bidrager med indhold som historiske artikler og boganmeldelser. Et andet redaktionelt tiltag gælder "mikrojournalistik", hvor journalisterne lægger mere vægt på at være aktivt opsøgende og fysisk til stede i lokalsamfundet.

Medieforskeren Anker Brink Lund mener generelt ikke, at lokalavisernes redaktionelle tiltag har nogen særlig betydning for oplaget, og Klaus Dalgas anerkender, at det er svært at måle værdien af dem.

"Vores undersøgelser viser, at ændringerne i avisen har skabt større samhørighed med læserne, så vi tror på, at der er en sammenhæng mellem det og vores stigende oplag."

Annonceomsætning på status qou
På den kommercielle front, er salgsindsatsen af både abonnementer og annoncer styrket. Helsingør Dagblad har lavet aftaler om erhvervsabonnementer med kommunen og lokale virksomheder samt styrket salget af abonnementer via lokale sportsforeninger, som selv får en gevinst ud af det. Annonceomsætningen er dog ikke steget og holder kun budget, siger Klaus Dalgas.

"2010 har stadig været et kriseår for detailhandlen og andre af vores annoncører, så det er på oplagsvækst og ved omkostningsreduktioner, at vi får fremgang," siger Klaus Dalgas, som fortæller at de redaktionelle arbejdsprocesser og produktionen af avisen er blevet optimeret, men der er stadig masser af udfordringer forude.

"Vi kan godt læse konjunkturerne, Anker Brink Lund har jo ikke uret i, at lokalaviserne er en udsat gruppe i det danske medielandskab. Vi ved godt, at papiret bliver truet af andre medier, og selvom vi lige nu er dygtige til at lave en trykt avis, skal vi også gøre mere på andre platforme," siger Klaus Dalgas.