Hver anden har droppet avisen i 2012

I dag læser hver tredje dansker ikke avis, og fortsætter udviklingen vil over halvdelen af befolkningen have sluppet de trykte aviser i 2012.
MediaWatch

På et enkelt år er andelen af danskere, der slet ikke læser avis faldet med 25 procent, og hvis udviklingen fortsætter, vil halvdelen af befolkningen allerede næste år hente deres nyheder andre steder end i de trykte aviser. Det viser en analyse foretaget for Dagbladet Børsen.

De frafaldne avislæsere kan findes i alle aldersgrupper, fortæller mediekonsulent fra Kontrabande Søren Schultz Jørgensen.

”Hidtil har vi talt om, at avisernes primære problem ligger i at tiltrække de unge læsere, men det ser efterhånden ud til at være forkert,” siger han og forklarer, at udviklingen er en konsekvens af de mange år med gratis nyheder på nettet.

Koncernchef i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, erkender, at digitaliseringen af mediemarkedet skaber problemer for de traditionelle aviser, og at frafaldet i læsere må tages alvorligt.

”Der er selvfølgelig en stor udfordring her, for hverken det digitale annoncesalg eller salg af indhold svarer til de indtægter, vi har haft på avisen,” siger hun til Børsen.

- SF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også