Politikens forside domineres af en kvinde med nedslået blik i halvt mørke. I lederartiklen ved siden af, opfordrer ansv. chefredaktør Tøger Seidenfaden læseren til at støtte arbejdet med udsatte kvinder i Afghanistan samt et lukningstruet kvindecenter.

Men hvorfor er det et dagblads rolle at indsamle penge til humanitære formål, og vil Politiken optrappe den type konkrete initiativer? MediaWatch har spurgt Tøger Seidenfaden.

"Indsamlinger har altid været dagbladenes rolle og især Politikens. Vi har lavet mange af dem i årenes løb, f.eks. i forbindelse med jordskælvsramte ofre i Haiti. Vi har en enestående mulighed for at komme i kontakt med læserne, derfor prøver vi at tage oplagte initiativer. Baggrunden denne gang er helt konkret, at en korrespondent i Pakistan, Simi Jan, er flyttet til Kabul, hvor hun har fundet ud af, at et kvindecenter var i nød, derfor samler vi både ind til det og andre kvindeaktiviteter i samarbejde med Røde Kors."

Politiken har tidligere været involveret i Irak Center, publiceringen af Jægerbogen, senest har avisen gjort WikiLeaks-dokumenterne søgbare, og nu gælder det en indsamling til et kvindecenter.

Ser du selv en rød tråd i de forskellige sager og Politikens engagement - og vil der ske en optrapning af det?

"De andre sager er journalistiske projekter og satsninger, det her (støtten til kvindecentret, red.) omhandler almenmenneskelige humanitære forhold. Begge dele er en form for aktivisme, men den aktuelle sag er mere konventionel og mindre kontroversiel end de andre, og jeg har da heller ikke hørt nogen kritisere, at man hjælper udsatte kvinder. Nogle af de journalistiske sager, vi tager op, såsom publiceringen af Jægerbogen (som Forsvaret ønskede stoppet af et fogedforbud, red), er kun kontroversielle i starten, hvor nogle troede, at den ville true statens sikkerhed, andre sager vedbliver måske at være kontroversielle."

Hvordan tror du, at det vil gå med hensyn til WikiLeaks-dokumenterne, som I har gjort søgbare?

"Jeg tror, at historien vil vise, at det er det rigtige at gøre. Det kan ikke passe, at private selskaber uden rettergang forsøger at trække stikket til WikiLeaks, og det ser heller ikke ud til, at lykkes på grund af civilsamfundets støtte til WikiLeaks, men for os gjaldt det om at reagere med det samme, for det var ikke en selvfølge, at WikiLeaks ville overleve det slag. Det er noget, vi har fået støtte til fra både Information og Ekstra Bladet, mens Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er mere konservative og bekymrede på det punkt, men fred være med det. Det er en holdningssag, om man vil slå et slag for ytringsfriheden, eller om man tror, at det gør skade på stormagtspolitikken."

Hvordan tror du, at de forskellige initiativer påvirker Politikens position som medie?

"Jeg tror, at Politikens læsere forventer, at vi tager den slags initiativer. Det har de været vant til i mange år, og man kan jo måle, hvor stor opbakningen har været afhængigt af, hvor mange penge der er blevet indsamlet."

Bør andre medier også gøre mere?

"Politiken er en frisindet socialliberal avis med stærke menneskeretlige værdier. Andre aviser tager også den slags initiativer, men jeg vil ikke blande mig i, om de burde gøre det oftere."