Ekstra Bladet får Facebook-næse

Det var ikke god presseskik, da Ekstra Bladet i sommer gengav statusopdateringer fra statsministerens brors, Knud Løkkes Rasmussens, lukkede Facebook-profil.

For første gang har Pressenævnet behandlet og afgjort en sag om pressens gengivelse af statusopdateringer fra lukkede Facebook-profiler.

Afgørelsen har udløst kritik af Ekstra Bladet, der i sommer kom i clinch med statsministerens bror, Knud Løkke Rasmussen, da de i artiklen ”Lars Løkkes bror hetzer S-top” gengav Knud Løkkes Rasmussens statusopdateringer om oppositionspolitikere.

Det affødte en klage fra Knud Løkke Rasmussen, der ikke havde givet Ekstra Bladet tilladelelse til at bringe opdateringerne - og påpegede, at hans Facebook-profil er privat og lukket for andre end Facebook-vennerne. Det har Pressenævnet nu givet Knud Løkke Rasmussen medhold i.

"Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede profiler er forbeholdt de personer (Facebook-venner), der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge materialet fra den lukkede profil, medmindre dette har så stor samfundsmæs-sig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen," skriver Pressenævnet.

"Pressenævnet finder, at de bragte kommentarer fra Facebook – hvor statsministerens bror forholder sig kritisk til oppositionen – ikke har en sådan offentlig interesse eller nyhedsværdi, at denne overstiger hensynet til broren. Kommentarerne har derfor ikke kunnet bringes uden tilladelse fra statsministerens bror. Da der ikke er givet sådan tilladelse, udtaler Pressenævnet sin kritik af Ekstra Bladet for at bringe kommentarerne," lyder det fra nævnet, der har pålagt avisen at bringe et kendelsesresume.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også