Er et lederjob i DR branchens svar på at bestå som jægersoldat? Flere iagttagere peger på, at DR hverken er for tøsedrenge eller -piger. Konstante forandringer, fyringsrunder, budgetpres og krævende medarbejdere gør DR til en hård chef-skole, hvor ledelse bliver taget alvorligt.

DR vigtigt led i fødekæden
På det seneste er flere markante navne fra DR's chefgange rykket ind på dagbladene. Herunder Mette Davidensen-Nielsen, Olav Skaaning Andersen, Lars Grarup og senest Jens Grund, som dog har sin primære baggrund i dagbladene. Mange andre nuværende dagbladschefer har også været forbi public service-kæmpen, og det er der ikke noget underligt i, mener Mark Blach-Ørsten, lektor og studieleder for Journalistik på RUC.

"Det er naturligt, at DR som sådan en kæmpeinstitution og arbejdsplads, kommer til til at virke som fødekæde for de - langt mindre - dagblade. I DR har man mulighed for at gøre sig en masse erfaringer i forhold til forskellige former for journalistik og formater samt udvikling, planlægning osv., som dagbladene kan drage nytte af," siger han.

DR har cirka 2700 medarbejdere, hvoraf lidt over en tredjedel er journalistisk ansatte.

Ledertalenter kom i 'Væksthuset'
Som generaldirektør i DR, har Christian Nissen været med til både at hyre, fyre og udvikle ledere. DR's størrelse er også i sig selv et argument for, at lederne får vigtige kompetencer, som dagbladshusene kan bruge, mener han.

"Lederne i DR arbejder i et stort og komplekst mediehus. Den negative side af det er DR's store bureaukrati, men det vænner omvendt folk til at navigere i et virvar, hvor der er mange forskellige interesser på spil," siger Christian Nissen.

I fællesskab med andre ledere stod han slutningen af 90'erne bag en intern lederuddannelse.

"I det vi kaldte Væksthuset, tog vi helt unge medarbejdere med potentiale ind for at følge en toårig lederuddannelse. Mange af dem sidder i dag på chefposter," siger Christian Nissen.

Men i begyndelsen var det ikke god tone at have chefambitioner i DR.

"Det første hold på cirka ti personer ville ikke lade sig fotografere til DR's personaleblad, men siden blev der kø til uddannelsen," siger Christian Nissen, som fik ideen, fordi "den danske presse havde forsømt ledelsesudviklingen".

DR først med MUS
Det bekræfter Arne Ullum, der selv har været programdirektør i DR og siden blev chefredaktør for B.T. I dag er han adm. direktør for North Media, der udgiver Søndagsavisen.

"DR været foran med MUS (medarbejderudviklingssamtaler, red.) og individuel løn, som blev påbegyndt fem år før dagbladsbranchen," siger Arne Ullum.

At DR var fremme i skoene, hænger sammen med, at monopolet blev udfordret, mener Arne Ullum.

"DR fik allerede hård konkurrence i 1988 (da TV 2 gik i luften, red.). Det har også givet et fokus på målgrupper og segmentering længe før dagbladene fik det."

Men på et punkt er man hæmmet som DR-leder.

"Når man kommer fra DR til et dagblad, mangler man den kommercielle forståelse for eksempelvis, hvordan blad- og annoncesalget er skruet sammen. Det er først nu, at jeg for alvor har fået styr på det," siger Arne Ullum.

Først den ene vej og så den anden vej
DR-chefernes evne til forandringsledelse, er en anden kvalitet, som Klaus Henriksen fremhæver. Han har haft flere chefstillinger i DR, blandt andet som chef for DR København og udviklingsredaktør for TV Avisen. I dag driver han Mediekonsulenterne, hvor han har haft mere end 200 medieledere fra forskellige dele af mediebranchen på lederkursus.

"I de seneste fem-seks år er ledere i DR blevet vant til at afvige fra en kurs, udstikke en ny osv. Så de er vant til at håndtere ledelse under forandring," siger Klaus Henriksen.

Også han tildeler DR førertrøjen i ledelse.

"De andre mediehuse er ved at komme med, men i de seneste ti år har DR været længst fremme med professionel ledelse. Christian Nissens store forandringsprojekt i begyndelsen af 90’erne betød, at der skulle produceres noget andet og med færre ressourcer. Det stillede krav til - og dannede grundlag for - et mere professionelt syn på ledelse i DR," siger Klaus Henriksen.

DR-ledere elsker lange møder
Når en ny chef eksempelvis bliver udnævnt, kommer lederen automatisk på kursus, fremhæver Klaus Henriksen. Senest har lederne fået ros for deres håndtering af fyringsrunden den 30. august, som var blevet forberedt med et særligt kursusforløb.

"Men dermed ikke sagt, at alle ledere i DR er bedre end ledere i andre medier," tilføjer Klaus Henriksen.

Hvis han skal pege på nogle ledelsesvaner i DR, der kan kollidere med dagbladenes praksis, nævner han mødekulturen.

"Nogle mener, at DR-ledere elsker at gå til lange møder, og det er der mindre tradition for på mange dagblade. Men generelt giver det ikke mening at tale om én kultur inden for DR og en anden kultur uden for DR. Der er også forskel på kulturen på tværs af de øvrige mediehuse – for eksempel i de magtspil, der kører, og som man derfor må forholde sig til som leder uanset, hvilket medie man skifter til og fra" siger Klaus Henriksen.

Dagblade æder sig ind på tv
Udover at ledere fra DR nærmest er kaos-piloter at dømme ud fra kommentarerne, er de eksperter på et område, som bliver stadigt mere interessant for dagbladene. Det mener Henrik W. Jørgensen, der er uddannelsesleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt master i redaktionel ledelse.

"Dagbladene skal tilkæmpe sig broadcast-industriens område. Det er et nødvendigt skridt for dagbladenes udvikling, og de erfaringer har eksempelvis en Lars Grarup (tidligere mediedirektør i DR, red.), der er kommet til Politiken," siger Henrik W. Jørgensen og tilføjer:

"DR er også præget af et konstant flow af nye programmer, som skal gøre sig på mere end en platform. Og på tv er man vant til at få en kontant afregning på sine produkter i form af seertal, hvilket fremmer bevidstheden om, hvad folk vil have."

På den vis lever også DR under kommercielle vilkår, selv om licensen kommer rullende ind.

"Også i DR er der kamp om ressourcerne til de enkelte programmer. De dage hvor man bare kunne læne sig tilbage som chef i DR er for længst væk. Men når man kommer fra DR til dagbladsbranchen tæller bundlinjen selvfølgelig i en helt anden grad," siger Henrik W. Jørgensen.

If you can make it here...
De mange rosende ord til DR-lederne til trods, er der tradition for, at de får tørt på af medarbejderne særligt i forbindelse med DR's fyringsrunder og omstruktureringer. Men kritik giver lederne værdifulde erfaringer, mener HR-chef i DR Inger Kirk, der har været involveret i ledelsesprogrammer siden slutningen af 90'erne.

"DR's medarbejdere stiller høje krav til ledelsen, og alle ledere i DR har været med til at gennemføre rationaliseringer og omstruktureringer. Lederne er voldsomt synlige både internt og eksternt, og hvis nogle synes, at de har gjort noget forkert, er det meget eksponeret og kan ligefrem stå i avisen næste dag. Det kræver sin mand og kvinde, så står man distancen her, er det et godt skudsmål for, at man kan klare lidt af hvert," siger Inger Kirk.