Juli måned bød på en række positive halvårsregnskaber fra flere toneangivende avishuse.

Britiske Mecom kom ud med stærkt forbedrede tal - og den danske del af koncernen Berlingske Media fik bugt med de røde tal og præsenterede et driftsresultat efter afskrivninger (operating profit) på 0,1 mio. euro (ca. 750.000 dkk). Metro International gik også fra minus til plus i andet kvartal 2010 med et resultat før skat (ebit, like-for-like) på 447.000 euro (cirka 3,3 mio. dkk) mod minus 7,5 mio. euro (cirka 56 mio. dkk) i 1. halvår 2009, og herhjemme var Søndagsavisens udgiver, North Media, så opmuntrede af første halvår, at forventningerne til årets resultat blev opjusteret med 40 mio. kr.

I JP/Politikens Hus lyder der også tilfredse toner, når det gælder regnskabsårets foreløbige gang.

"Vi offentliggør ikke halvårstal, men jeg kan sige, at vi bestemt ikke er utilfredse med resultatet, der ligger en del over resultatet i første halvår 2009. Annoncemarkedet ligger stadig stille, men nye indtægter fra nye medier spiller i nogen grad ind og kompensere," siger adm. direktør Lars Munch.

Besparelser baner vejen
Det er grundlæggende besparelser og effektiviseringer, der har banet vejen for avishusenes gode halvår. Metro har afviklet sine dårlige sydeuropæiske forretninger, Berlingske Media har sparet yderligere syv procent af omkostningene i 1. halvår 2010 efter at have sparet 12 pct. i 2009, og JP/Politikens Hus har bl.a. lukket Jyllands-Postens trykkeri i Viby sidste år og trukket sig ud af Trykkompagniet ved Avedøre.

"Det er opmuntrende, at de fleste mediekoncerner holder skindet på næsen. Men man skal huske på, at de har sparet sig til resultaterne. Det kan man blive nødt til under en krise, men på den længere sigt skal der skafffes større overskud på den ordinære drift til udvikling af forretningsmodellerne," siger professor Anker Brink Lund fra CBS.

I JP/Politikens Hus afviser adm. direktør Lars Munch imidlertid, at besparelser alene kan og skal fremtidssikre mediehuset. Effektiviseringer og investeringer går hånd i hånd, understreger han.

"Man kan ikke spare sig til succes, og det gør vi heller ikke. Det betyder ikke, at vi ikke skal effektivisere virksomheden løbende - som vi gør, når vi f.eks. lukker omkostningstunge trykkerier. Men vi har sideløbende investeret et trecifret millionbeløb i udvikling af vores produkter, dels i digitale tiltag selvfølgelig, men også i vores trykte udgivelser. Vi træder altså på bremsen og speederen samtidig," siger Lars Munch.

Hos Metro International lægger økonomichef Anders Kronborg ikke skjul på, at det er besparelser, der har været motor for opgangen – men også han påpeger, at de ikke står alene.

"Vi har fået lukket de dårlige forreninger og reduceret omkostninger betydeligt især i Europa, men vores fremgang er samtidig drevet af den høje vækst, vi oplever i f.eks. Mexico og Moskva - og selv i Sverige, hvor annoncemarkedet ikke har været så hårdt ramt,” siger Anders Kronborg.

Et klassisk mønster
Aktieanalytiker Henrik Schultz, Argos Securities, mener også, der er grund til at glæde sig over avishusenes fremgang – som han dog ikke er specielt overrasket over.

"Det er et klassisk mønster for dagbladshusene, at de mod slutningen på en højkonjunktur har skabt et omkostningsniveau, der overstiger indtægterne. Det er ulogisk, men det viser sig ofte vanskeligt for aviserne at komme igennem en højkonjunktur uden at omkostningerne vokser dem over hovedet, bl.a. fordi de begynder at bruge mange penge på at slås om markedsandele. Og så må man i gang med at spare og reducere omkostningerne, så økonomien igen bliver god," siger Henrik Schultz, der vurderer, at avishusene med de senste sparegreb har hentet, hvad der var at hente – der er ikke plads til flere storstilede spareøvelser.

"Der er blevet skåret voldsomt i 2009, og i mange tilfælde er besparelserne fortsat ind i 2010, og det er nyt. Normalt plejer der groft sagt at gå 12 måneder, inden man kan se, at markedet er ved at vende igen, og man begynder at bruge penge," siger Henrik Schultz.

Spørger man Anders Kronborg, Metro International, er det heller ikke yderligere besparelser, der står for.

”Vi kan ikke gå ud og skære vores omkostninger med yderligere 20 pct. Den omkostningsfaktor, vi kan regulere, er vores oplag. Vi skal som grundregel gerne være nr. et eller to på læsertal i de enkelte lande, så hvor meget vi kan skrue på oplaget afhænger igen af konkurrencesituationen,” siger Anders Kronborg, der giver Henrik Schultz ret i, at avishusene ikke altid er lige gode til at konsolidere i opgangstider.

Kort hukommelse
”Der kan nok være noget om, at mediebranchen har en kort hukommelse, og man begynder at få vilde idéer og ansætte folk igen, når nedgangstiderne er forbi. Men det er ikke specielt for mediebranchen, tror jeg, den er bare mere konjunkturfølsom end andre brancher," siger Anders Kronborg.

"Den læring, vi har taget med os fra krisen, er, at vores tålmodighed er blevet kortere. Vi er blevet hurtigere til at trække stikket på dårlige forretninger,” siger økonomidirektøren, der ikke tør spå om andet halvår - ikke før han har set salgstallene for august og september. Heller ikke Henrik Schultz føler sig sikker på, at krisen er afblæst.

"Nedgangen i denne krise har været historisk dyb, og reklamemarkedet er stadig meget tilbageholdende. Men kommer der gang i detailhandelen igen i efteråret f.eks., så tror jeg, vi vil se en ketchup-effekt på annoncemarkedet," siger Henrik Schultz.