Berlingskes resultat i bedring

Hvis første halvdel af 2009 var en gyser, er de første seks måneder af 2010 snarere en spændingsfilm for Berlingske Media.

Selskabets driftsresultatet viser et plus på ca. 73 mio. kr. (ebitda), mod bare 6,6 mio. kr. i samme periode i 2009, viser halvårsregnskabet fra moderselskabet Mecom.
MediaWatch

Hvis første halvdel af 2009 var en gyser, er de første seks måneder af 2010 snarere en spændingsfilm for Berlingske Media.

Selskabets driftsresultatet viser et plus på ca. 73 mio. kr. (ebitda), mod bare 6,6 mio. kr. i samme periode i 2009, viser halvårsregnskabet fra moderselskabet Mecom.

Sparekniven var skarp
Omkostningerne i Berlingske Media blev kraftigere reduceret end faldet i omsætning i første halvdel af 2010, hvor omkostningerne faldt med syv pct. til ca. 1,49 mia. kr., mens omsætningen faldt med tre pct. til 1,41 mia. kr.

I en meddelelse siger Lisbeth Knudsen, at Berlingske Media har været på en "stor forandringsrejse", hvor 2010 vil være en milepæl.

"Vi er nu nået så langt i vores udvikling og strukturelle omstillingsproces, at indsatsen også bliver synlig i vores driftsresultat – det er ualmindeligt tilfredsstillende på et tidspunkt, hvor meget i mediebranchen rent indtjeningsmæssigt er under hårdt pres," siger Lisbeth Knudsen, der regner med, at resten af året vil byde på store udfordringer på annonceområdet.

Det danske annoncemarked hårdt ramt
Den samlede annoncemængde i Berlingske Media er faldet med fem pct. og Mecom anser Danmark for at være en af de svære annoncemarkeder, hvor det ikke står klart, hvornår markedet kommer i bedring, mens der i f.eks. Norge spores fremgang.

Udover Norge, ejer Mecom også aviser i Holland og Polen. Hele Mecoms omsætning faldt med to pct., men driftsomkostningerne for gruppen faldt dog med seks pct. og det samlede driftsresultat steg med 48 pct. i forhold til halvårsregnskabet for 2009 og landede på ca. 522 mio. kr. (ebitda)

Det er adm. direktør i Mecom David Montgomery ikke så lidt tilfreds med:

"Oplaget og omkostningernes udvikling i disse seks måneder demonstrerer robustheden af vores forretnings og dens aktiver."

Mecom-gæld falder fortsat
Det reducerede fald inden for avisabonnementer betyder, at omsætningen for Mecom-koncernens samlede avisoplag er steget med to pct.

Mecoms gæld har været så stor, at selskabet kun har overlevet på bankernes nåde - eller på deres håb om at få pengene hjem igen. Per 30. juni er selskabets gæld på ca. 2,6 mia. kr., en reduktion på ca. 670 mio. kr. sammenlignet med samme tidspunkt i 2009.

Se meddelelsen om Mecoms halvårsregnskab her.

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også