Berlingske Tidendes historie om regerings-lækken markerer afstandtagen fra den holdningsprægede journalistik, mener to tidligere chefredaktører.

Den spektakulære historie om lækket fra regeringens magtfulde koordinationsudvalg i sidste uge fik De Konservative til at kritisere Berlingske for brugen af anonyme kilder – til gengæld roser to tidligere chefredaktører den borgerligt, liberale avis for at bringe en historie, der ryster grundlaget under regeringen.

”Berlingske Tidende udmærker sig ved en særlig effektiv form for politisk nyhedsjournalistik. Sidste uges lækhistorie er ikke enestående. Jeg mener, at Berlingske har været foran de andre. Det er formentlig udtryk for, at Lisbeth Knudsen ikke er helt så dedikeret til den holdningsprægede journalistik, som man er på Jyllands-Posten og Politiken, hvor man mere utvetydigt markerer standpunkter,” siger Erik Meier Carlsen, der er tidligere chefredaktør på B.T. og forfatter til en bog om politisk journalistik..

Ifølge Erik Meier Carlsen har det været en almindelig antagelse, at Lisbeth Knudsen er socialdemokrat, men at hun for alt i verden ikke vil sættes partipolitisk i bås på nogen måde, særligt som chefredaktør på en klassisk borgerlig avis. Og det har smittet af på avisens indhold, vurderer han.

Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, Bent Falbert, er enig, men fremhæver også Berlingskes evne til at få fat på de vigtige kilder:

”Berlingske Tidende har klaret sig ganske pænt. De er ikke nødvendigvis særligt hjælpsomme over for den borgerlige regering, som nogen nok ville have ventet. De er heldigvis journalister først og fremmest,” siger Bent Falbert, der samtidig efterlyser flere solohistorier fra de øvrige medier.

”Journalisterne løber alt for meget i flok efter de samme historier, hvilket man ser mest tydeligt ved statsministerens ugentlige pressemøde. Det er lykkes Berlingske at opbygge tillidsfulde forhold til en række betydningsfulde kilder, og det kan altså ikke klares på en formiddag”.

Det er en smagssag
Chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, mener ikke overraskende, at Politiken klarer sig bedst, men anerkender samtidig, at Berlingske på sin egen måde har klaret sig rigtig godt:

”Jeg synes selvfølgelig, at Politiken er god, men jeg vurderer ikke, at vi ligger milevidt foran konkurrenterne. De tre store morgenaviser holder en høj standard på papirsiden generelt. Berlingske Tidendes historie (lækket fra koordinationsudvalget, red.) er et eksempel på en virkelig god og dagsordenssættende historie, og dem ser vi ofte vores konkurrenter lave,” siger Tøger Seidenfaden, der ikke vil måle sig på konkurrenterne. Han mener dog, at konkurrencen er benhård på det populære stofområde.

Ifølge professor i journalistik ved Roskilde Universitet, Jørgen Poulsen, giver det ikke nogen mening at udpege én avis frem for en anden uden at opstille klare kriterier:

”Det er en smagssag, hvilken avis, der er bedst til det politiske stof, da aviserne griber det meget forskelligt an. Der er mange forskellige kriterier for, hvad man vurderer som god politisk journalistik. Nogen vil have analyse, andre vil have spørgsmål til politikerne – det varierer,” siger Jørgen Poulsen.

Prøver at undgå Christiansborg
Bent Falbert vurderer ikke desto mindre, at niveauet ligger fladt over hele linjen. Det skyldes, at det ikke længere er prestigefyldt at være Christiansborg-medarbejder, og kvaliteten lider derfor under, at de gode journalister kun bliver ganske kort tid på Christiansborg, siger han:

”I gamle dage var det vældig prestigefyldt at være Christiansborg-medarbejder, men i dag har jeg indtrykket af, at det er noget, som de fleste unge journalister prøver at undgå, og derfor når journalisterne ikke at lære metieren på den korte tid, de er på Christiansborg. Jeg mener ikke, at man skal sidde tyve år det samme sted, men det tager nogle år. Det kan ikke nytte noget at skifte område så hurtigt, at når de så endelig har lært det, så skifter de bare til noget, de synes, er sjovere,” siger Bent Falbert.

Tøger Seidenfaden forstår Falberts kritik, men peger på, at det kan være svært for journalisterne at forene det benhårde arbejde med et normalt familieliv:

”Ældre redaktører som Falbert, og midaldrende redaktører som jeg, har det altid med at kritisere Christiansborg-journalisterne for at være for unge, men man glemmer, at de unge journalister er langt bedre uddannede fra uddannelsesstedernes side, end de tidligere har været,” påpeger Tøger Seidenfaden.