De regionale og lokale mediehuse er alvorligt udfordret. 2009 har været endnu et rædselsår, hvor omsætningstabet er løbet op i 352 mio. kr. sammenlignet med 2008, og hvor oplagssivningen fortsat truer indtjeningen fra bladsalget.

"Abonnementssivningen har været i gang i mange år. Det problem blev forstærket af annoncefaldet sidste år på 25 procent, der har drænet mediehusenes reserver," siger professor i medieledelse ved CBS Anker Brink Lund.

Udvikling er eneste vej til overlevelse
Abonnementsfaldet kan ikke vendes, så mediehusenes eneste chance for overlevelse på længere sigt er at finde nye forretningsområder.

"Det kan være nye ugeaviser, websatsninger eller færre omkostninger til tryk, distribution og bemanding," siger Anker Brink Lund.

De tre knapper er nemlig de eneste, mediehusene reelt har at skrue på, når der skal spares penge. Og når det gælder antallet af ansatte, er mediehusenes muligheder tilmed begrænset, mener Anker Brink Lund.

"Hvis de skærer i den redaktionelle bemanding, er det problematisk, fordi lokalstoffet er så afgørende for dem. Lokalredaktionerne ligger ofte spredt, og der er en mindstegrænse for, hvor få man kan være på en redaktion, det er jo ikke muligt at save en mand over."

Pressestøtten skal ændres
Ud over konjunkturer og spareplaner er de regionale mediehuse påvirket af en vigtig faktor, der kan være bådere sværere at forudse og at påvirke end de to førstnævnte, nemlig mediepolitikken. Med licensforliget i hus, tager politikerne til efteråret fat på forhandlingerne om pressestøtten, og den kan med fordel ændres, hvis man spørger Anker Brink Lund, der står bag udredningen om mediestøtten.

"Rådet til mediepolitikerne er, at det skal være muligt at få støtte til de lokale mediehuse uafhængigt af den trykte avis og primært til nettet. Det er også uheldigt, at mediestøtten gør det besværligt at ændre på, hvor ofte dagbladet udkommer. Der bør ikke være hindringer for deres udvikling, såsom kravet om, at de minimum skal udkomme fem på hinanden følgende hverdage for at kunne få maksimal distributionsstøtte."

Ifølge de nuværende regler må dagbladene gerne søge støtte til udvikling på nettet, så længe der er en tæt forbindelse til den trykte avis. Alligevel har kun fire danske dagblade fået den såkaldte omstillingsstøtte i 2009, og Dagbladsnævnet der uddeler støtten har fortsat 50 mio. kr. i opsparede midler. Såvel medierne selv som Dagbladsnævnet efterspørger, at der bliver blødt op vilkårene til at søge støtte så også rene netaktiviteter eller aktiviteter på nye platforme kan få støtte.

Opsving vil komme slankere mediehuse til gode
I Danske Dagblades Forening håber adm. direktør Ebbe Dal på, at besparelserne i de regionale og lokale mediehuse snart vil komme dem til gode.

"Om fremtiden på kortere sigt kan man i hvert fald sige, at den, der har slanket virksomheden i dårlige tider, jo altid høster en dividende, når konjunkturerne vender, og her har de fleste dagblade været dygtige," siger Ebbe Dal.

Desværre er hverken spareiver eller flere netaktiviteter nok i sig selv, mener han.

"Dagbladenes – herunder de lokale og regionales - vanskeligheder er desværre dobbelte, fordi der ikke kun er en konjunkturel krise, men også en udfordring med hensyn til at få penge for indsatsen på nye medier. Her tænkes og eksperimenteres der jo på fuld kraft over alt i den vestlige verden, men der er foreløbig ingen klar løsning på problemet. Et led i den problemstilling er, at Google, Facebook og andre tager store markedsandele på annoncemarkedet uden at kvittere med et selvproduceret redaktionelt indhold. Så dagbladenes kæmpeandel af den journalistiske indsats i Danmark og andre steder taber finansieringsmuligheder til de rene pengemaskiner."