Weekendavisen får nyt design

Efter sommerferien udkommer Weekendavisen i nye avisklæder, der "strammer designet op".
Tine Brødegaard Hansen

En minutiøs dissekering af Weekendavisens opsætning resulterer efter sommerferien i et nyt design af avisen.

"Vi kommer med et nyt og opstrammet design efter sommerferien, som vi har arbejdet på i årevis. Det raffinerer layoutet uden at avisen kommer til at se helt anderledes ud," siger chefredaktør Anne Knudsen.

Weekendavisens grafiske udtryk er løbende blevet udviklet, og det har med tiden skabt et behov for en hovedrengøring.

"Gennem årene har vi fået en ophobning af hovsaløsninger. I stedet for at lappe på dem, har vi lavet en gennemgribende udvikling af designet. Det gælder alt fra typografi til rubrikkerne og prioriteringen af siderne. Vi har været ude i alle hjørner af avisen. Den skal ligne sig selv, bare bedre," siger Anne Knudsen.

Hun kom til som chefredaktør i 1998 og indførte tillægget IDEER - om videnskab. På det tidspunkt var det 15 år siden, at avisen sidst havde udvidet med tillægget 'Bøger'.

Det er avisens egne layoutere og grafikere der i samarbejde med redaktørerne og Anne Knudsen selv står for redesignet.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også