De seneste oplagstal for april måned bekræfter Politikens nedadgående oplagstendens, der med mindre opadgående skvulp begyndte i september 2009. Det betyder, at kun ti aviser adskiller Berlingskes oplag fra Politiken.

Men det kapløb mener Politikens direktør Roy Bruhn-Petersen ikke giver meget mening.

"Jeg synes, at oplaget som størrelse er et oldnordisk og forkert mål. Man kan let påvirke det, vi kan f.eks. sælge aviser til SAS, eller forære gaveabonnementer væk, hvilket øger oplaget. Så oplagsstørrelsen er et tvivlsomt mål, hvor læsertal er mere retvisende."

Når Politikens oplagskurve er begyndt at søge mod syd, hænger det sammen med Politikens strategiskifte i september, siger Roy Bruhn-Petersen.

"Politiken har i september måned 2009 besluttet, at vi ikke længere vil give rabat på vores avisabonnementer. Vi vil kunne se vores trofaste og loyale læsere i øjnene. Nu får kun studerende under 30 år rabat."

Men hvad er smertegrænsen for oplaget, der trods alt også har en vis indflydelse på, hvor mange læsere avisen får.

"Vi holder fast i strategien, og den står slet ikke til at ændre. Vi er glade for vores oplagsudvikling. Og det er bemærkelsesværdigt, at vi ikke taber mere oplag, efter vi skar rabatterne væk, når Berlingske Tidende samtidig tilbyder tilbyder abonnement på Strøget, hvor man får en lampe med i købet. Vi har en tro på, at oplagsfaldet snart flader ud, når vi kommer ind til vores kerneabonnementsmasse," siger Roy Bruhn-Petersen.

Man taler om 100.000 eksemplarer som en magisk oplagsgrænse. Hvad sker der, hvis I kommer under den?

"Vi vil gøre, hvad vi kan for at holde oplaget over 100.000, men da avisen gik under 150.000 eksemplarer, blev det sikkert omtalt som lige så slemt. Vi går ikke på kompromis med strategien af den grund. Politiken koster det den koster."