Dagens Nyheter fyrer 11

Sveriges største morgenavis Dagens Nyheter fyrer 11 journalister og netavisen rammes hårdest.
MediaWatch

Sveriges største morgenavis - den Bonnier ejede - Dagens Nyheter har i dag fyret 11 medarbejdere og seks-syv af disse kommer fra netavisen, skriver dagensmedia.se.

"Det er en del af ledelsens nye vision for netavisen," siger Hans Arbman, journalistforbundets tillidsmand på Dagens Nyheter

Det svenske journalistforbund kritiserer beslutningen fordi Dagens Nyheter vælger at beholde ni personer, som er hyret igennem et vikarbureau.

”Mange medarbejdere er oprørte over at ledelsen ser ud til at beskytte vikarer frem for egne medarbejdere. Det er meget dygtige og værdsatte kollegaer, som er blevet tvunget til at holde op,” siger Hans Arbman  til dagensmedia.se.

Fyringsrunden er led i en spareplan som Dagens Nyheter iværksatte i februar, da de meddelte, at der skulle afskediges mellem 100-120 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen skulle være redaktionelle medarbejdere.

I 2009 havde Dagens Nyheter et tab på 97 millioner svenske kroner.
 

- KHJ

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også