De kommercielle muligheder i et statsstøttet privat alternativ til P1 er til at overse, selvom der følger 125 millioner støttekroner med årligt. Dermed siger politikerne formentlig internationale selskaber som MTG, SBS eller Bonnier fra.

Det vurderer Henrik Schultz, aktieanalytiker Henrik Schultz fra Argo Securities, der blandt andet følger det danske og nordiske mediemarked.

"Radioudbuddet vil formentlig blive designet, så de udenlandske selskaber ikke vil synes, at det er interessant. Det er svært at se de kommercielle muligheder i radioen, derfor bliver det næppe internationale selskaber som Bonnier eller MTG, der vil byde på den, men først og fremmest de store danske dagblad. Betingelserne for privatiseringen af TV 2 gik også i den retning, for der er et politisk ønske om, at det skal være de store danske medieselskaber, som driver nyhedsformidlingen," siger Henrik Schultz.

Radio kan positionere dagbladene
Særligt JP/Politikens Hus og Berlingske Media kan på længere sigt få gavn af at drive radiokanalen.

"Den (radiokanalen, red.) er mest interessant for de store dagbladshuse, der i forvejen er stærke på journalistisk indhold. Den bliver et udstillingsvindue og en mulighed for at positionere sig markedsmæssigt og politisk. Hvis der sker mere liberalisering på området senere hen, er det godt for et dagbladshus at have opbygget det rette stof og kompetencer på radioområdet. TV 2 har forsøgt sig med radio før, men er selvfølgelig også interesseret i at bruge deres stof på flere platforme."

Sponsorjournalistik nødvendig
Frem for alt er idéen om en ny statsstøttet radio med indhold à la P1 udtryk for, at politikerne har givet fortabt, når det gælder troen på at nyheds- og aktualitetsstof kan tjene sig hjem kommercielt, mener Henrik Schultz.

"Politikerne sponserer dybest set nyhedsstof i erkendelse af, at det er vanskeligt at skabe bæredygtige indtægtsmuligheder for den type stof på kort sigt. Det afspejler, at reklameindtægter har vanskeligt ved at støtte og betale tungere journalistisk indhold. I USA går man også i retning af, at den type stof sponseres offentligt eller af forskellige interesseorganisationer," siger Henrik Schultz.

Selvom det umiddelbart kan virke positivt, at staten holder hånden under den type journalistik, skyldes velviljen også, at politikerne via støttekronerne bevarer en form for kontrol. Når det gælder den nye radiokanal må den, ifølge oplysningerne indtil nu, ikke indeholder reklamer.

Finansiering en gordisk knude
"Politikerne kan ikke acceptere konsekvenserne af at støtte kommercielle aktørers produktion af den type journalistisk indhold. For så må de acceptere en anden programflade, reklameindslag og mindre offentlig kontrol i form af rammebetingelser."

Ønsket om at skabe private pendanter til DR på tv, radio og net er "en gordisk knude", hvis der ikke bliver givet mere frie rammer for, hvordan det kan finansieres, mener Henrik Schultz. Og han giver ikke de danske politikere høje karakterer på den konto sammenlignet med deres nordiske kollegaer.

"Jeg føler, at man i Danmark er særligt syltet ind i de konflikterende problemstillinger. De andre nordiske lande har styret det på en noget mere organiseret og gennemskuelig måde, men de danske politikere fumler videre af den rodede vej."