Metro udpeger annoncechef for Latinamerika

Den nye annoncedirektør skal stå i spidsen for annoncesalget på tværs af de latinamerikanske storbyer, Metro udkommer i.

Metro International satser på annoncesalg på tværs af de latinamerikanske lande, gratisavisen udkommer i - Mexico (Mexico City), Brasilien (Sao Paulo), Chile (Santiago) og Ecuador (Quito).

I spidsen for satsningen kommer Ingrid Seldén til at stå, der er nyudnævnt annoncedirektør, Pan-Regional Sales Director, for Latinamerika, skriver Metro International i en pressemeddelelse.

"Latinamerika er en af de mest interessante regioner for Metro og essentiel for vores vækststrategi. Udnævnelsen af Ingrid Seldén er et meget vigtigt skridt i retning af at løfte Metros stærke markedsposition og tilbyde vores kunder og bureauer med de bedst mulige annonceløsninger," siger Per Mikael Jensen, CEO Metro International, i meddelelsen.

Metro har sammenlagt 1,2 mio. daglige læsere i de latinamerikanske storbyer.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også