De ti største dagblade går igennemsnit 6,4 procent tilbage, mens de ti mindste dagblade holder bedre stand og kun taber 4,1 procent af deres oplag i februar, ifølge tal fra Dansk Oplagskontrol.

”Der er en fortsat tendens til, at specialaviserne med en klar identitet som Kristeligt Dagblad og Børsen klarer sig markant bedre end de brede betalingsaviser, som Jyllands-Posten, B.T. og Politiken, der går støt og roligt tilbage,” siger professor ved Københavns Universitet Stig Hjarvard.

Unge er ikke avis-loyale
Selvom også de brede morgenaviser har fået en tydeligere identitet og definerer sig skarpere i dag, er det åbenbart ikke nok.

”Ud over at folk tæller mere på knapper, når det gælder deres forbrug på grund af krisen, skyldes faldet også et strukturelt problem. De unge generationer føler sig mindre tilknyttet til en avis. Så uanset hvad dagbladene gør, vil betalingsviljen dale. Til gengæld vil de unge gerne samle en gratisavis op,” siger Stig Hjarvard med henvisning til, at de tre gratisaviser har de tre største oplag.

Berlingske klarer sig hæderligt
Men der er lyspunkter, når man ser på forskellen i antal solgte eksemplarer i februar i år i forhold til sidste år. Her går Berlingske Tidende kun ca. 1500 eksemplarer tilbage, men kommer dog også fra et lavere niveau sidste år sammenlignet med de andre morgenaviser.

”Berlingske Tidende klarer sig relativt knap så elendigt som de øvrige morgenaviser. Der er fluktuationer i oplagstallene, men den langsigtede tendens tyder på, at betalingsaviserne ikke har den brede omnibuskarakter i læsernes brug af dem.”

Nicheaviser stadig små
Nicheavisernes fremgang bliver fremhævet som solstrålehistorien i de dystre oplagstal, men Stig Hjarvard minder om, at deres oplagstal stadig er små.

”Kristeligt Dagblad kan være glad for at gå 547 eksemplarer frem, men specialaviserne vokser ikke markant, og de er ikke i nærheden af at overtage morgenavisernes position og rolle.”