49 vil være ny DO-direktør

Knap 50 har søgt jobbet som ny direktør for Dansk Oplagskontrol efter Thomas Jermiin, der stopper til efteråret.
Ole Enggaard

I løbet af de næste uge bliver det formentlig afgjort, hvem der bliver ny direktør for Dansk Oplagskontrol (DO) til efteråret. Efter 13 år på posten og en 70 års fødselsdag til april valgte DO's nuværende direktør Thomas Jermiin i december at indlede sin retræte.

"Vi har indkaldt til samtaler i denne uge med et udvalg af de 49 ansøgere, vi har modtaget," siger DRRB direktør og formand for Dansk Oplagskontrol,
Bjørn Karsholt.

DO står foran store udfordringer i den digitale fremtid. Den nye direktør skal ikke blot fortsætte Thomas Jermiins indsats, men i høj grad også have visioner om målingen og rapporteringen af fremtidens mediemarked.

Dansk Oplagskontrol er en non-profit organisation, der blev stiftet i 1930 med det formål at verificere reklamebærende mediers oplag i et samarbejde mellem annoncører, reklamebureauer og medier.

Bestyrelsen består af repræsentanter fra blandt andre Dansk Annoncørforening, Danske Specialmedier, Huset Markedsføring og formand Bjørn Karsholt fra Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også