Avisen.dk og MetroXpress i samarbejde

Avisen.dk skal fremover levere stof om arbejdslivet til MetroXpress - til en fast ugentlig side.

Avisen.dk finder fra i morgen vej til MetroXpress spalter. Et nyt samarbejdet betyder, at Avisen.dk fremover vil levere en side med nyheder og guides om arbejdslivet til gratisavisens onsdagsudgave.

"Som ny avis med et halvt år på bagen er vi glade for muligheden for at øge kendskabet til Avisen.dk og nå ud til endnu flere danskere med vores journalistik. Det vil uden tvivl bidrage til avisens positive udvikling og generere trafik på alle ugens dage," siger chefredaktør Rasmus Emborg, Avisen.dk i en pressemeddelese.

De to medier har fællestræk, når det gælder målgruppe og journalistik - derfor giver det redaktionelle samarbejde god mening, understreger chefredaktørerne.

”Rigtigt mange danskere læser MetroXpress til og fra arbejde. Det er de samme mennesker, som Avisen.dk henvender sig til,” siger Rasmus Emborg, der suppleres af chefredaktør på MetroXpress, Jakob Høyer:

"Mange af vores læsere har et travlt arbejdsliv og har stor glæde af historier, der afspejler netop arbejdslivets mange facetter. Avisen.dk har evnet at skabe meget originale og nærværende historier om danskernes jobliv. Det glæder vi os til at kunne bringe i metroXpress, der netop satser på at være tæt på vores mange læseres hverdag."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også