E-læsere bliver sandsynligvis en af de vigtigste platforme for dagbladene om få år. Derfor har Danske Dagblades Forening nedsat en 'E-reader-gruppe', der skal undersøge mulighederne for, at dagbladene i samlet flok indfører e-læsere.

Samarbejdet strækker sig til såvel hvilken teknisk løsning der er bedst som til hvordan man får økonomi i satsningen, skriver danskedagblade.dk.

”Branchen befinder sig i et klassisk dilemma: På den ene side er der en stærk interesse i at være med på e-readers fra starten, så dagbladene bedst muligt sikrer deres position på et nyt marked. På den anden side kan en for tidlig satsning på en umoden teknologi blive en dyr investering, hvis det senere viser sig, at udviklingen tvinger dagbladene til at skifte teknologi, jf. udviklingen omkring videoformaterne Betamax og VHS m.fl. i 80’erne, eller at e-readers alligevel ikke viser sig at bære fremtiden i sig," lyder det i dagbladenes begrundelse for det nye samarbejde.

Umiddelbart bortfalder distributionsstøtten og momsfritagelsen, hvis dagbladene ikke længere udkommer og omdeles på papir, men bliver leveret elektronisk til en e-læser.

Projektet skal udmunde i en rapport og bliver ledet af David Beckmann frem til slutningen af maj.  Han er cand.merc.IB fra CBS og har i en årrække arbejdet som konsulent og virksomhedsentreprenør.

De danske dagblade har fået idéen fra Norge, hvor brancheorganisationen Mediebedriftene (MBL) har fået støttekroner fra staten til at undersøge mulighederne i e-readere, som ti norske mediehuse samarbejder om.

Hovedformålet for de norske dagblade er, at udvikle en database der enkelt kan konvertere dagbladenes indhold til forskellige typer e-læsere, så det samtidig løber rundt økonomisk at sælge indholdet på nye måder, skriver danskedagblade.dk.

Herhjemme har professor Anker Brink Lund, CBS, foreslået en lignende støtte, der kan gøre Danmark til foregangsland inden for e-readere, en idé Socialdemokraterne har erklæret sig positive over for.

- TBH