Munch klar til opkøb

Lars Munch vil have en større mediekoncentration og lufter muligheden for opkøb.
MediaWatch

Adm. dir. for JP/Politikens Hus, Lars Munch, ser et stort behov for at skabe større konsolidering i mediebranchen.

Til dagbladet Børsen siger han, at en større mediekoncentration er nødvendig for at sikre  konkurrencen med de andre nordiske lande. Han slår desuden fast, at stærke udgivere er en forudsætning for mangfoldighed i pressen.

"Jeg har svært ved at se, hvornår og specifikt hvordan, der kommer gang i den. Men diagnosen er klar: Hvis vi vil sikre forskelligheden i meninger og sikre, at de har et sted at udkomme, så skal vi have en konsolidering. Der er for mange ejere i landet i forhold til markedets størrelse," siger han til Børsen.

På spørgsmålet om Berlingske Media kunne være en mulig investering for JP/Politikens Hus, svarer han:

"Mig bekendt er er Berlingske Media ikke til salg," men tilføjer, at JP/Politikens Hus har øjnene åbne for de muligheder, der måtte byde sig:

"Hvis der viser sig interessante emner, så kan vi være klar. Hvis lavkonjunkturen skulle vare fem år, så er vi klar til det. Hvis der viser sig mulighed for strukturforandringer eller opkøb, så er vi også klar til det."

- SF

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også