Ud & Se i clinch om novelle

Ud & Se droppede en novelle til magasinet, da forfatteren nægtede at stryge en bestemt sætning om togsikkerhed i sin historie.

Ifølge Jyllands-Postens kpn.dk var det sætningen her, der gav Ud & Se-holdet rynker i panden og fik dem til at bede forfatteren, Christian Yde Frostholm, omformulere i sin Ud & Se-novelle 'Followers':

"Man kunne overveje, om det overhovedet er forsvarligt at beholde et tog i rute, når lyset er gået i samtlige vogne."

Christian Yde Frostholm nægtede imidlertid at ændre eller stryge sætningen, og så droppede Ud & Se novellen helt.

"Redigeringen er sket i en helt normal redaktionel proces. Det allervigtigste for DSB er sikkerheden. Vi ønsker ikke at gengive en sætning i vores blad, der kan så tvivl om den holdning, og det gør den sætning efter vores mening," siger kommunikationschef Anna Vinding siger til kpn.dk.

Chistian Yde Frostholm finder forløbet komisk.

"Det er komisk, men også alarmerende, at chefredaktionen ønsker at blande sig i indholdet i en skønlitterær tekst på det her niveau. At indskrænke det kreative rum er at degradere litteratur til reklame, og at underminere en værdifuld platform med en enestående læsesituation," siger han.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også